Lønhop: Se de danske topchefers millionlønninger

Millionerne vælter fortsat ind hos toppen af dansk erhvervsliv, der samtidig har fået klækkelige lønforhøjelser

De danske topchefer har fået millionhøje lønforhøjelser på det sidste år. (Fotocollage: Claus Bonnerup/Gorm Olesen/Tycho Gregers/Lars Krabbe/Nordea/Polfoto)
De danske topchefer har fået millionhøje lønforhøjelser på det sidste år. (Fotocollage: Claus Bonnerup/Gorm Olesen/Tycho Gregers/Lars Krabbe/Nordea/Polfoto)

Mens finanskrisen har kostet flere danskere deres job, og virksomheder er gået konkurs, så går det anderledes godt for toppen af dansk erhvervsliv.

Ekstrabladet.dk har gennemgået flere af de store virksomheders netop udsendte årsregnskaber, og den viser, at millionerne ruller ind på stribe hos de danske topchefer.

Samtidig har de modtaget klækkelige lønforhøjelser siden sidste år.

Nordeas adm. direktør Christian Clausen er en af dem, der scorer en væsentligt højere hyre nu, end han gjorde tidligere.

Hans samlede løn er gået fra 12,2 millioner kroner om året til 14,6 millioner i 2012. Det er en stigning på næsten 20 procent.

En anden, der kan glæde sig over et seriøst hop op af løntrappen, er Trygs adm. direktør Morten Hübbe. Han er gået fra 10 til 11,4 millioner kroner året og kan derfor brøste sig af en lønforhøjelse på 14 procent.

Novo Nordisk, der forleden kunne offentliggøre et imponerende overskud på 21,4 milliarder, belønner deres topboss Lars Rebien med en løn på 14,4 millioner kroner for hans ledelse af medicinalgiganten.

Eivind Kolding - eller Kolde Eivind som han kaldes, sidder for bordenden i Danske Bank, og i 2012 hev han 13,4 millioner kroner hjem til sig selv på 11 måneders arbejde. Det svarer til en årlig løn på 14,6 millioner kroner.

I dag fremlagde Jørgen Huno Rasmussen sit sidste årsregnskab som topchef for FLSmidth. Han slutter sin 10-årige karriere hos cementgiganten med en løncheck på 10 millioner kroner ligeud.

Se de andre topchefers lønninger på nedenstående graf.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere