Novo-direktør efter USA-skuffelse: Vi må handle hurtigt

Novo Nordisk skal hurtigst muligt mødes med de amerikanske myndigheder, så de vigtige insuliner kan godkendes

Der skal handles hurtigt oven på skuffelsen over de amerikanske sundhedsmyndigheders nej til Novo Nordisk nye insulinprodukter.

Læs også:

Se også: Novo i frit fald – 85 mia. mindre værd

Allerede i denne uge forventer koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen, at Novos amerikanske datterselskab får et møde på plads med myndighederne, FDA, så godkendelsen af Tresiba og Ryzodeg kan komme et skridt nærmere.

- Vi vil formode at få et møde på plads ret hurtigt, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

- Mødet skulle gerne give os mere klarhed over, præcist hvad det er for nogle data, FDA ender med gerne at ville se inden for hjerte-kar-området for at blive beroliget og for at godkende produktet, siger koncerndirektøren.

I Europa, Japan og Mexico er midlet allerede blevet godkendt af myndighederne, men de amerikanske myndigheder tøver med at give grønt lys for at Tresiba og Ryzodeg kan ramme det amerikanske marked.

- Amerikanerne er bekymrede for at, om der sker flere hjerte-kar-tilfælde hos Tresiba-patienter, end med de insuliner, vi sammenligner os med, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere