70-årig topboss med klar besked om familien: - De er ikke klar

Formanden i den familiejede industrivirksomhed Danfoss Jørgen Mads Clausen vil ikke gøre nogen fra familien til sin efterfølger

Erhvervsmanden og kammerherre Jørgen Mads Clausen vil ikke stoppe som formand for Danfoss lige foreløbig. Foto: Anthon Unger
Erhvervsmanden og kammerherre Jørgen Mads Clausen vil ikke stoppe som formand for Danfoss lige foreløbig. Foto: Anthon Unger

70-årige Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand for landets største industrivirksomhed - det familiejede Danfoss - skal ikke efterfølges af nogen fra familien.

I et interview med Finans giver han således klar besked.

- Den næste formand bliver ikke en fra familien. Det er ikke relevant. De er ikke klar, siger han.

Samtidig gør han det klart, at han ikke ønsker at blive skiftet ud som formand i en rum tid endnu.

- Jeg fortsætter som formand for Danfoss' bestyrelse indtil videre. Jeg føler mig i fin form, og jeg synes fortsat, at jeg yder et vigtigt bidrag til arbejdet i bestyrelsen, siger Jørgen Mads Clausen.

Han er søn af stifter Mads Clausen og har fire andre søskende. Tredje generation består af Mads Clausens ni børnebørn, hvoraf to har plads i ejerfonden bag Danfoss, Bitten & Mads Clausens Fond, og én har plads i firmaets bestyrelse.

31 kommentarer
Vis kommentarer