Vil væk fra Danske Bank: Jeg tror ikke på deres forklaringer

I første halvår har Danske Bank ifølge Voxmeters prognoser mistet 28339 kunder, men det kan blive meget værre

Danske Bank har bragt sig selv i en historisk krise - se hvordan her. (Redigering: Ekelund)

Tusindvis af danskere har vendt Danske Bank ryggen i 2018, og en af dem, der har tænkt sig at gøre dem eksemplet efter, er 38-årige Morten Agerfeldt fra Kolding.

Han har længe overvejet at skifte væk fra Danske Bank, og hvidvask-skandalen er den berømte dråbe, der har fået bægeret til at flyde over.

- Jeg har tænkt over det længe. Generelt har jeg ikke den store tiltro til bankverdenen, men nu ved jeg, at der er noget galt med Danske Bank, og det er argument nok til at flytte derfra, siger han.

Artiklen fortsætter under billede og video

Morten Agerfeldt er langt fra den eneste. Alene i første halvår har Danske Bank ifølge Voxmeters prognoser mistet 28339 kunder, men det kan blive meget værre, lyder det fra Christian Stjer, direktør i Voxmeter:

- Vi har kun registreret et lignende fald tilbage i 2012/13. Dengang var vores prognose 93.000, og da det så blev offentliggjort var det over 100.000 tabte kunder. Så det er langt fra utænkeligt, at det bliver på samme niveau eller værre, siger han.

Morten Agerfeldt har været kunde i Danske Bank i lang tid, og han har generelt været træt af de gebyrer, banken eksempelvis tager, når han hæver penge i andre bankers hæveautomater, og det gebyr han årligt skal betale for at have et MasterCard.

Fakta: Danske Banks møgsager

2008: Finanskrisen rammer

Finanskrisen rammer hele den vestlige verden. Danske Bank hævder dog på det tidspunkt, at de er uden skyld i at bidrage til boblen, der bristede.

2010: ’Netto-billig’

Danske Bank valgte i september måned at gøre skiltene på en række banker gule i stil med Nettos logo for at signalere, at banken var ’billig’ – selvom man ikke ønskede at give indtryk af at være en discountbank. Kampagnen varede i fem uger. Ifølge banken selv gav kampagnen nye kunder - og et væld af klager.

2012: Kolding ansættes

I februar gik ordførende direktør Peter Straarup på pension efter mere end 40 år i Danske Bank. Eivind Kolding blev ny mand på posten.

2012: ’New Standards’:

I efteråret 2012 lancerede Danske Bank kampagnen ’New Normal – New Standards’, hvor man forsøgte at give indtryk af, at banken var med på, at verden har forandret sig. Samtidig ville man vise, at man var klar over kritikken af storbankerne, men at man i Danske Bank havde forsøgt at tilpasse sig. Banken blev blandt andet kaldt hyklerisk og ude af trit med virkeligheden.

December 2012: Undskylder finanskrisen

Eivind Kolding siger undskyld og beklager Danske Banks rolle i finanskrisen i en kronik i Politiken: ’Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank’, skriver han blandt andet.

2013: Indfører ’fattigrøvsgebyr’

Danske Bank annoncerer i januar et nyt kundeprogram, hvor man fremover skal have penge op ad lommen for at have en konto i banken, med mindre man hører til blandt de mere velstillede kunder med flere forretninger i banken.

Tiltaget vakte stor harme og blev blandt andet kaldt usympatisk, fantasiløst og ude af trit med forbrugerne.

2013: ’Kolde Eivind’ fyres

Eivind Kolding bliver fyret som direktør i Danske Bank efter kun halvandet år på posten. Fyringen bliver begrundet med ’manglende bankkompetencer’. Norske Thomas Borgen bliver ny direktør. Han får titlen adm. Direktør.

2018: Skandalen ruller

I marts 2017 kommer den første afsløring om hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. Året efter går Finanstilsynet ind i sagen, som foreløbigt er endt med stor kritik af banken og topchef Thomas Borgens afgang.

Og selvom det ikke har haft betydning for Morten personligt, at banken har været involveret i skandalen i Estland, er det alligevel nok til, at han vil se sig om efter en anden bank.

- Nu er det ikke frygteligt mange penge, jeg bidrager med hos dem, så de mister ikke det store, men jeg får bare en bedre smag i munden, hvis jeg skifter væk, siger han.

Hans tillid til banken er nemlig på nulpunktet.

- Jeg tror per definition ikke på nogen af de forklaringer, de kommer med, siger Morten Agerfelt.

372 kommentarer
Vis kommentarer