Direktør og formand på vej ud: Her er kritikken af Danske Bank

Danske Bank har fremlagt konklusionerne på intern undersøgelse i rapport og på pressemøde

Thomas F. Borgen går formentlig fra Danske Bank med en stor fratrædelse. Men hvad betyder skandalen for dig økonomisk? Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og Linda Nielsen, ekspert i finansret, fortæller om konsekvenserne her. (Producer: Martin Lorentsen)

Halvandet år efter det for første gang kom frem i offentlighedens lys, har Danske Bank nu fremlagt den rapport, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle har lavet på bankens bestilling.

Det er sket dels via en offentligt tilgængelig rapport og dels via et pressemøde, som blev afholdt onsdag formiddag.

Og i rapporten kommer advokatfirmat med stor kritik af, at Danske Bank ikke tidligere reagerede på de mange advarselslamper, der blinkede i forhold til, hvordan tingene foregik i bankens filial i Estland.

- Vi har spekuleret meget over, hvorfor der ikke skete mere, lød det fra Ole Spiermann, partner i Bruun & Hjejle, i forbindelse med fremlæggelsen af rapporten.

Ole Spiermann, forrest til højre i billedet, kritiserede Danske Bank i brede vendinger, men fredede topledelsen. Foto: Jonas Olufson
Ole Spiermann, forrest til højre i billedet, kritiserede Danske Bank i brede vendinger, men fredede topledelsen. Foto: Jonas Olufson
 

Firmaet konkluderer, at man rent retsligt ikke kan klandre Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, eller bankens bestyrelse. Godt nok blev bestyrelsen og direktøren flere gange gjort opmærksom på, at der var et problem, men de blev også samtidig forsikret, at der blev taget hånd om sagen.

Advokatfirmaet konkluderer, at der helt overordnet var alvorlige mangler i bankens styring og kontrolsystemer i Estland, og at banken i perioden fra 2007 til 2015 havde en masse udenlandske kunder, som de aldrig burde have haft.

Erhvervsnyheder - 19. sep. 2018 - kl. 07:46 Vil væk fra Danske Bank: Jeg tror ikke på deres forklaringer

200 milliarder euro
Banken er ikke klar over omfanget af hvidvask, men advokatfirmaet har fundet frem til 6200 kunder, som har lavet mistænkelige overførsler. I alt er der i perioden fra 2007 til 2015 løbet 200 milliarder euro igennem banken via de udenlandske kunder, hvoraf en stor del betragtes som mistænkelig.

Da Danske Bank i 2007 overtog den daværende Sampo Bank, var der allerede en stor andel udenlandske kunder, og det antal steg løbende også efter overtagelsen.

Og her burde Danske Bank have været bedre til at undersøge de eksisterende kunder og de nye kunder, de fik ind, konkluderer advokatfirmaet.

Arkivfoto: Tobias Nicolai Erhvervsnyheder - 19. sep. 2018 - kl. 08:35 Danske Banks topchef stopper

Samtidig konkluderer firmaet, at Danske Bank på koncernniveau var for langsom til at forstå, at der var problemer og for langsom til at gøre noget ved dem.

Advokatfirmaet mistænker, at medarbejdere i Estland har stået i ledtog med kunder, der foretog mistænkelige transaktioner. Der er derfor blevet lavet 42 myndighedsindberetninger og otte politianmeldelser af medarbejdere fra den estiske filial.

Direktør smutter - formand følger snart efter
Selvom advokatfirmaet altså ikke vil placere noget juridisk ansvar i den øverste ledelse i Danske Bank, har den administrerende direktør, Thomas Borgen, onsdag morgen alligevel valgt at aflevere sin opsigelse til bestyrelsen.

Thomas Borgen er snart fortid i Danske Bank. Foto: Jonas Olufson
Thomas Borgen er snart fortid i Danske Bank. Foto: Jonas Olufson
 

Han fortsætter dog i stillingen, indtil der er fundet en afløser.

Også Ole Andersen har tilkendegivet, at hans tid som bestyrelsesformand i banken er på vej mod sin sidste fase.

Således gav han på pressemødet udtryk for, at han havde fundet det upassende, at både administrerende direktør og bestyrelsesformand trak sig på samme tid, men at han vil træde tilbage, når det sidste arbejde er gjort færdigt, og at det derefter er op til generalforsamlingen at finde en ny formand.

Ole Andersen har også til hensigt at træde tilbage som formand, når han vurderer, at tiden er inde. Foto: Jonas Olufson
Ole Andersen har også til hensigt at træde tilbage som formand, når han vurderer, at tiden er inde. Foto: Jonas Olufson
 

Bagmandspolitiet kigger på undersøgelse
Den interne undersøgelse betyder dog langt fra nogen afslutning for Danske Bank. Således har bagmandspolitiet efterfølgende fortalt til Ritzau, at den kun indgår som en del af den samlede undersøgelse.

- Danske Banks rapport indgår selvfølgelig i vores efterforskning, men det er vigtigt at understrege, at den ikke står alene. Det har længe stået klart for mig, at der er tale om en særdeles alvorlig sag, og det understreger Danske Bank i dag, siger Morten Niels Jakobsen, der er statsadvokat og chef for bagmandspolitiet, til Ritzau.

Ole Andersen understregede også på dagens pressemøde, at Danske Bank ikke ser, at undersøgelsen skal træde i stedet for myndigheders undersøgelser, og at banken ønsker at bidrage med oplysninger til myndighederne.

Danske Bank har betalt i alt 200 millioner kroner for den interne advokatundersøgelse, hvor omkring 70 personer er blevet afhørt.

Tidligere på dagen oplyste Danske Bank, at den bruttofortjeneste på halvanden milliard kroner, man har fået fra de udenlandske kunder i Estland fra 2007 til 2015, vil blive udbetalt til en fond, der skal bidrage til kamp mod hvidvaskelse, med mindre beløbet bliver konfiskeret af myndighederne.

Fakta: Danske Banks møgsager

2008: Finanskrisen rammer

Finanskrisen rammer hele den vestlige verden. Danske Bank hævder dog på det tidspunkt, at de er uden skyld i at bidrage til boblen, der bristede.

2010: ’Netto-billig’

Danske Bank valgte i september måned at gøre skiltene på en række banker gule i stil med Nettos logo for at signalere, at banken var ’billig’ – selvom man ikke ønskede at give indtryk af at være en discountbank. Kampagnen varede i fem uger. Ifølge banken selv gav kampagnen nye kunder - og et væld af klager.

2012: Kolding ansættes

I februar gik ordførende direktør Peter Straarup på pension efter mere end 40 år i Danske Bank. Eivind Kolding blev ny mand på posten.

2012: ’New Standards’:

I efteråret 2012 lancerede Danske Bank kampagnen ’New Normal – New Standards’, hvor man forsøgte at give indtryk af, at banken var med på, at verden har forandret sig. Samtidig ville man vise, at man var klar over kritikken af storbankerne, men at man i Danske Bank havde forsøgt at tilpasse sig. Banken blev blandt andet kaldt hyklerisk og ude af trit med virkeligheden.

December 2012: Undskylder finanskrisen

Eivind Kolding siger undskyld og beklager Danske Banks rolle i finanskrisen i en kronik i Politiken: ’Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank’, skriver han blandt andet.

2013: Indfører ’fattigrøvsgebyr’

Danske Bank annoncerer i januar et nyt kundeprogram, hvor man fremover skal have penge op ad lommen for at have en konto i banken, med mindre man hører til blandt de mere velstillede kunder med flere forretninger i banken.

Tiltaget vakte stor harme og blev blandt andet kaldt usympatisk, fantasiløst og ude af trit med forbrugerne.

2013: ’Kolde Eivind’ fyres

Eivind Kolding bliver fyret som direktør i Danske Bank efter kun halvandet år på posten. Fyringen bliver begrundet med ’manglende bankkompetencer’. Norske Thomas Borgen bliver ny direktør. Han får titlen adm. Direktør.

2018: Skandalen ruller

I marts 2017 kommer den første afsløring om hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. Året efter går Finanstilsynet ind i sagen, som foreløbigt er endt med stor kritik af banken og topchef Thomas Borgens afgang.

102 kommentarer
Vis kommentarer