Auktionsejer tvunget til at sælge sit vinslot

I mange år har Lauritz.com-formanden Bengt Sundstrøm levet af at sætte andres ting på auktion. Nu må han sætte sit eget vinslot til salg

Arkivfoto: Lauritz.com
Arkivfoto: Lauritz.com

Kampen for at holde Lauritz.com i live har varet i flere år.

Sidste drastiske skridt i forsøget er, at hovedaktionæren og bestyrelsesformanden, Bengt Sundstrøm, har sat sit vinslot til salg for at holde hjulene kørende.

Det skriver Finans.dk

Vinslottet Chateau Vignelaure er ifølge Bengt Sundstrøm omkring 260 millioner kr. værd.

Christian Scherfig holdt i 2009 sit bryllup på Chateau Vignelaure. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Christian Scherfig holdt i 2009 sit bryllup på Chateau Vignelaure. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix
 

For næsen af Brad Pitt
Auktionsfirmaet har været i krise længe. De har misset afdrag på millioner siden 2019.

Der var allerede pant på 10 millioner euro i vinslottet i et tidligere forsøg på at få styr på Lauritz.coms gæld.

Ifølge et nyt regnskab forventer man nu at sælge slottet inden for et år.

Bengt Sundstrøm købte slottet for over ti år siden for næsen af blandt andre Brad Pitt og Julio Iglesias.

91 kommentarer
Vis kommentarer