Bankchefer dømt til at betale 150 millioner kroner

En direktør og to ledende bestyrelsesmedlemmer af den færøske Eik Banki dømmes mandag til at erstatte tab for 150 millioner kroner

Foto: Torben Åndahl Ritzau/Scanpix
Foto: Torben Åndahl Ritzau/Scanpix

En direktør og to ledende bestyrelsesmedlemmer af den færøske Eik Banki dømmes mandag til at erstatte tab for 150 millioner kroner.

Retten på Færøerne har dermed givet det statslige selskab Finansiel Stabilitet medhold efter en retssag, der har lagt beslag på 45 retsmøder.

De tre skal hver betale en tredjedel, fremgår det af dommen.

Derimod er en fjerde mand, der også var sagsøgt, blevet frifundet for at skulle betale erstatning.

Han havde også titel af direktør, men havde ikke et overordnet ansvar for kreditsagsbehandlingen og havde heller ikke deltaget i de konkrete arrangementer, som sagen har drejet sig om, fastslår retten.

Eik Bankis ledelse udviste ikke tilstrækkelig omhu og forsigtighed i forbindelse med nogle konkrete lån.

Banken påtog sig en overhængende risiko for tab, men undlod at sørge for, at bevillingerne blev tilrettelagt, således at risikoen blev elimineret.

91 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere