Bitcoin falder drastisk: Nærmer sig dødskryds

Kryptovalutaen Bitcoin er faldet markant den seneste uge og nærmer sig ifølge Bloomberg et såkaldt dødskryds

Det går ned ad bakke for kryptovalutaen Bitcoin. Foto: Arkivfoto
Det går ned ad bakke for kryptovalutaen Bitcoin. Foto: Arkivfoto

Det har været en sløj uge for kryptovalutaen Bitcoin, der nu nærmer sig et niveau, hvor den rammer et såkaldt dødskryds. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg News.

Et dødskryds er et investeringsteknisk term for, når den gennemsnitlige pris for de sidste 50 dages handel krydser den gennemsnitlig pris for de sidste 200 dage. Det bliver tolket som et tegn på, at retningen for et aktiv nu er alvorligt nedadgående.

- Det vil være det første dødskryds for Bitcoin siden 2015, skriver Bloomberg News.

Bitcoin var ellers på vej til at holde sig over 9000 dollar for anden uge i streg, men torsdag og fredag bød på skidt nyt for valutaen.

Koreanske myndigheder rykkede ind på Upbit, en af de største bitcoinmarkeder i verden. Det bragte frygten for, at markedet for kryptovalutaer vil blive reguleret, tilbage.

For en uge siden kostede en Bitcoin 9943 dollar, men torsdag begyndte den at falde. Lørdag formiddag koster en Bitcoin 8292 dollar ifølge Coinmarketcap.com.

Verdens største pornosite Pornhub, bliver den første pornoside i verden til acceptere kryptovaluta som betalingsform. Foto: Pornhub Samfund - 18. apr. 2018 - kl. 22:02 Porno-gigant med stor ændring: - Fremtiden er 'kommet'

Ekstremt fald
Det er et fald på 17 procent på en uge. Siden toppen i december, hvor flere måneders Bitcoin-mani havde drevet valutaen op og op, er værdien faldet med 58 procent.

I takt med, at Bitcoin steg og steg i 2017, blev der sat fokus på, at stigningerne havde alle kendetegn ved finansielle bobler. 

Der kom også fokus på, at Bitcoin er et yndet værktøj for kriminelle verden over, da transaktioner med valutaen er anonyme.

- Boblen inden for kryptovalutaer er bristet, sagde analytiker ved Eugene Investment & Securities i Sydkorea Yeol-mae Kim til erhvervsmediet Bloomberg i februar.

Se også: Har sagt jobbet op: Far og søn 21-dobler overskuddet på bitcoins

Oven på sine voldsomme stigninger i 2017 begyndte en lang række regeringer i specielt Asien samtidigt at tale om, at kryptovalutaen skulle reguleres. Det stækkede fra starten af året prisen.

I denne uge var Bitcoin ligeledes presset af, den verdenskendte investor Warren Buffett har udtalt sig negativt om Bitcoin og kaldt kryptovalutaen for en boble.

Hans mangeårige partner Charlie Munger kaldte i samme ombæring kryptovalutaen for 'værdiløst, kunstigt guld'.

Bitcoin er det nye sort - men er det bare varm luft, som flere bankbosser mener? Foto: AP Tips og guides Den store Bitcoin-guide: Varm luft eller digitalt guld?

381 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere