Bøf-kæde med nyt gigantisk underskud: Bossen stopper

Efter et nyt år med underskud stopper Palle Skov Jensen som direktør for restauranterne i Jensens Bøfhus

Fra august vil det ikke længere være den legendariske bøfkonge Palle Skov Jensen, som styrer restauranterne i det kriseramte Jensens Bøfhus.

Det bliver Dorte Gleie fra Den Blå Planet, som bliver ny adm. direktør med ansvaret for driften, skriver Børsen.

Pressefoto Vagthund Jensen's vs. Flammen: Blodig bøfkrig giver stort tab

Hun bliver også driftsdirektør, for den tidligere driftsdirektør Claus Skovfoged blev fyret tidligere i år

Udskiftningen sker på et kritisk tidspunkt for bøfkæden, som i det seneste regnskab for 2016 ikke alene kan fremlægge et underskud på 31 mio. kr.:

Bøfkæden er nu så presset, at revisionen i regnskabet skriver, at der er 'væsentlig usikkerhed' om fremtiden.

Se også: Blodig bøfkrig fortsætter: Nu udbygger succes-restaurant

Egenkapitalen nærmer sig et stort rundt nul efter mange år i træk med underskud. Jensens Bøfhus skal ud og finde ny kapital, hvis banken mister troen på foretagendet.

Banken har bevilget et lån på 160 mio. kr., som udløber til august.

Den 62-årige Palle Skov Jensen kom ind i sit livs stormvejr i 2014, da han vandt en bitter navnestrid med en fiskerestaurant fra Sæby i Højesteret.

Jensens Bøfhus ejer Palle Skov Jensen fortryder bitter strid med fiskerestaurant. (Foto: Wikimedia Commons) Samfund - 6. maj. 2016 - kl. 15:04 100.000 boykottede Jensens: Nu fortryder de navnestrid

Flere end 100.000 danskere rasede over, at fiskerestauranten ifølge dommen ikke måtte kalde sig Jensen, som ellers er et af de mest brugte efternavne i landet.

Palle Skov Jensen har flere gange begrundet de blodige underskud med den ‘uventede kraftige og negative mediestorm’, som den står beskrevet i det nye regnskab.

Palle Skov Jensen har ikke kommenteret fyringen. Foto: Polfoto/Jensens Bøfhus Erhvervsnyheder - 11. maj. 2017 - kl. 09:41 Kriseramt Bøf-Palle fortsætter udrensning: Fyrer ny direktør

Men den økonomiske nedtur var allerede begyndt året forinden, hvor det første af flere store millionunderskud blev præsenteret. Det hjalp shitstormen ikke på.

Det skrantende bøfimperium hed i begyndelsen Bøf Espana, men da han efter en kritisk madanmeldelse måtte erkende, at maden ikke havde noget med Sydeuropa at gøre, blev det ændret til Jensens Bøfhus i 1990.

Dengang ejede han fem restauranter, og de blev mangedoblet til 48.

Se også: Bøfkonge i pengekrise: Jensen's vil sælge ejendomme for 64 millioner

Der er på det seneste blevet lukket restauranter som led i dødskampen.

Tilbage er nu 44 restauranter, som ifølge Palle Skov Jensen alle tjener penge.

Forklaringen på bøfhusets krise er især en hård konkurrence, som selskabet ikke har været hurtig nok til at reagere på.

Til gengældt er den sønderjyske iværksætter-familie Sunddal med sin Flammen-kæde på få år blevet hovedrig.

205 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere