Boeings mareridt: - Det er ikke sket i 30 år

Den hårdtprøvede flyproducent har haft et sandt mareridtsår i 2019, mens konkurrenten blæser afsted

Siden marts sidste år har Boeings 737 Max ikke været på vingerne. Det har stor betydning for virksomheden. Foto: David Ryder/Getty Images/AFP
Siden marts sidste år har Boeings 737 Max ikke været på vingerne. Det har stor betydning for virksomheden. Foto: David Ryder/Getty Images/AFP

Hvis nogen skulle være i tvivl, har 2019 været et rigtig skidt år for den amerikanske flyproducent Boeing.

Og nu har selskabet sat tal på, præcis hvor skidt året har været.

Det skriver CNBC.

Således endte flyproducenten året med at få flere afbestillinger end nye ordrer. Helt præcis endte selskabet med at få 87 afbestillinger mere, end de fik ordrer på nye fly.

Til sammenligning har den nærmeste konkurrent, franske Airbus, et overskud på 768 ordrer i 2019.

Ifølge en talsmand for Boeing er det uvist, hvornår selskabet sidst endte et år med et overskud af afbestillinger, men 'det er helt sikkert ikke sket i løbet af de sidste 30 år,' lyder det.

Se også: Mail fra Boeing-ansat: 'Ikke tilgivet af Gud for hvad jeg dækkede over'

Ramt af ulykker
De mange afbestllinger kommer i kølvandet på, at Boings nyeste model, 737 Max, to gange inden for kort tid var involveret i flyulykker, som i sidste ende førte til, at flyet fik forbud mod at flyve verden over i marts. Siden har Boeing indstillet produktionen fra januar, indtil flyet igen kan komme på vingerne.

Samfund - 16. dec. 2019 - kl. 23:12 Stopper produktion af skandalefly

Og det kan altså mærkes på bundlinjen. Sagerne med 737 Max har fået flyselskaber til at holde igen med ordrerne, og flere har droppet deres bestillinger. Således er antallet af 737-ordrer faldet med 182 fly i løbet af 2019, omend en stor andel af dem skyldes det vietnamesiske flyselskab Vietjet Airs konkurs.

Til sammenligning fik 737 Max' nærmest sammenlignelige konkurrent, Airbus A320, 654 nye bestillinger.

På grund af de mange problemer med 737 Max leverede Boeing kun 380 fly i 2019, mens Airbus satte rekord og leverede 786.

Boeing fik for nylig ny direktør, Dave Calhoun, og hans primære opgave er at sørge for, at 737 Max atter kan komme på vingerne. Hvornår det sker, er dog endnu uvist, og det kræver, at det bliver godkendt af de amerikanske luftfartsmyndigheder.

Se også: Ny topleder er på plads i kriseramte Boeing

161 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere