Burgerkæde konkurs og solgt videre

Kort inden konkurs blev burgerkæden Rumbles' restauranter solgt videre til nyt selskab

Restauranten i Sydhavn er stadig åben for kunder. Foto: Linda Johansen
Restauranten i Sydhavn er stadig åben for kunder. Foto: Linda Johansen

I al ubemærkethed er selskabet bag burgerkæden Rumbles, der har flere restauranter rundt om på Sjælland, gået konkurs.

Det viser oplysninger i Statstidende.

Konkursdekretet blev afsagt i sidste uge, og godt en måned forinden havde firmaet skiftet navn fra Rumbles ApS til det mere anonyme Selskabet af august 2019 ApS.

Burgerkædens fire restauranter, der ligger i København, Helsingør og Hillerød, har dog ikke lukket, men kører videre, idet de er blevet solgt videre til den tidligere medejer Søran Hall Hviid Larsen kort inden konkursen.

Samme navn
Over for Ekstra Bladet bekræfter han købet, som er sket igennem hans selskab Great Food and Drinks ApS.

- Det er tiltænkt at skulle fortsætte driften af restauranterne, og formentlig vil det være under navnet Rumbles, siger han uden at ville kommentere sagen yderligere.

Det er helt lovligt at sælge aktiver videre inden en konkurs, men kun hvis de er blevet solgt til markedspris.

Tilbage står de kreditorer, som firmaet skylder penge.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med det konkursramte firmas medstifter og tidligere direktør Emil Wiegand-Hansen, men han vil ikke kommentere, hvad der er gået galt.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få fat i konkursboets kurator.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere