Butikker på stribe åbner igen

Adskillige butikker åbner igen efter at have været lukket i flere uger

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Detailkæder og handelsforeninger vil have gang i omsætningen efter flere uger med nedlukning, og derfor åbner adskillige butikker i denne uge.

Det skriver Finans.

Kæderne melder, at man selvfølgelig stadigvæk vil tage de hensyn, der skal tages i forbindelse med coronavirussen.

Ifølge Finans vil de Skoringen-butikker, der ikke er tvangslukkede, fordi de ligger i et storcenter, nu åbne igen. Det samme er tilfældet for kapitalkæden Bahne, der blandt andet sælger modetøj.

'Alle sikkerhedsforanstaltninger er på plads, og det er blevet hverdag. Derfor synes vi, det er rigtigt at åbne vores strøgbutikker nu,' lyder meldingen til Bahne-kunderne.

Desuden melder handelsforeningen KBH - Commerce & Culture, der har adskillige butikker i København, at man er klar til at genåbne. Samme melding kommer fra Handel Silkeborg. Her er man klar til åbne flere butikker i den midtjyske by.

Hos herretøjskæden Mr har man allerede åbnet for handlen i de fleste butikker uden for storcentrene, lyder meldingen for virksomhedens adm. direktør, Frank Skovgaard.

352 kommentarer
Vis kommentarer