Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Casper C og Lars Seier afslører samarbejde

Komikeren Casper Christensen hopper ind som frontfigur i nyt hotel-sats, mens rigmanden Lars Seier investerer flere millioner

(Foto: Mik Eskestad/Ernst van Norde)
(Foto: Mik Eskestad/Ernst van Norde)

Milliardæren Lars Seier Christensen og komikeren Casper Christensen hopper ud i et nyt erhvervseventyr.

Igennem et par uger har de to herrer ikke skjult samarbejdet med flere billeder af de to sammen på sociale medier, men som de gode pr-mennesker, de begge nu engang er, har de ikke villet afsløre, hvad samarbejdet gik ud på. Før nu.

Det drejer sig om hotelportalen Nustay, der blev stiftet for halvandet år siden, skriver Børsen i dag.

Mens Lars Seier Christensen køber en fjerdedel af Nustay for omkring 10 millioner kroner, så skal Casper Christensen være firmaets frontfigur, hvorfor han derigennem får nogle procenters ejerskab.

Nustay, der går i luften i dag, går ud på at matche kunder med udvalgte fire- og femstjernede hoteller, som ud fra en kombination af svar på en række spørgsmål og oplysninger fra sociale medier skræddersyr priser til den enkelte gæst, hvilket skal give bedre priser og oplevelser for kunderne.

Høje ambitioner

Og ambitionerne er skyhøje.

- Vi skal udfordre de store, som ikke har fornyet sig i mange år, siger Lars Seier Christensen til avisen og henviser til  giganterne Priceline, der bl.a. ejer Booking.com, og Expedia, der står bag Hotels.com.

Udover de to og den 26-årige stifter Mathias Lundø Nielsen tæller ejerkredsen prominente navne som Pointworld-millionæren Magnus Kjøller og restauratør på michelinrestauranten Henne Kirkeby Kro, Simon Skouboe, søn af milliardæren Flemming Skouboe.

Om den nye hotel-portal, siger Casper Christensen til Børsen:

- Jeg går meget op i at bo ordentligt, men det irriterer mig, hvis jeg kunne have fået det samme værelse meget billigere. Det er jo skideærgerligt at have dummet sig ved at søge et forkert sted eller på en forkert måde, siger komikeren.

Lars Seier forlod ved årsskiftet Saxobank, som han i sin tid var med til at stifte. Han har efterfølgende investeret flere penge i restaurationsbranchen. Blandt andet michelin-restauranten Geranium og burger-kæden Juicy Burger.

Casper Christensen har gang i mange projekter. Blandt andet afslørede han til Zulu Awards, at ham og Frank vil lave en klovn 3

Det skal fejres!#Bare-vent

Posted by Casper Christensen on Wednesday, 3 February 2016

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen