Chef giver ansatte 10 pct. mere i løn: Jeg er tvunget til det

I byggeribranchen oplever man store lønhop - entreprenør kalder udviklingen 'voldsom'

Oplever du store lønstigninger i din branche, eller har du måttet give dine ansatte store lønforhøjelser, så tip os på 1224@eb.dk

Mens lønudviklingen i dansk erhvervsliv generelt er opadgående, så er der i en bestemt branche endnu mere fart på end hos de andre.

Bygge- og anlægsbranchen har således oplevet det største lønhop blandt alle i 2. kvartal, viser ny lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening, skriver Børsen.

Lønnen i branchen er helt konkret steget med 3,3 pct, mens lønomkostningerne generelt er steget med 2,6 pct.

En af dem, som har været med til at få lønnen op i branchen, er entreprenøren Bjarne Johansson, der ejer BJ Entreprise i Roskilde.

Han har ti ansatte som alle har fået lønforhøjelse.

- Jeg har givet mine ansatte 10 pct. mere i løn - det er voldsomt, men jeg har været tvunget til at gøre det for at holde på mine medarbejdere, siger Bjarne Johansson til Børsen.

Han advarer mod udviklingen.

- Det går for hurtigt. Der er fuld knald på maskineriet alle vegne i byggeriet, og i dag går det så hurtigt, at virksomhederne ligger og sjakrer mellem hinanden for at stjæle ansatte. Det er med til at presse lønningerne op, siger entreprenøren.

284 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere