Chokregnskab hos Apple: Dårligst i 13 år

Efter 51 kvartaler med vækst præsenterer Apple for første gang siden 2003 et fald i sit kvartalsoverskud

Apples imponerende omsætningskurve er omsider knækket. Efter 51 kvartaler i træk med vækst har teknologigiganten tirsdag aften dansk tid præsenteret et fald i sit seneste kvartalsoverskud for første gang siden 2003.

Således faldt overskuddet med 22,5 procent, skriver The Wall Street Journal.

Imens skriver nyhedsbureauet AFP, at også salget af kerneproduktet iPhone er faldet markant til 51,19 millioner. Dermed nåede Apple ikke forventningen, der lå på 53 millioner solgte telefoner.

Til sammenligning blev der langet 74,8 millioner af Apples iPhones over disken i løbet af det forrige kvartal.

Forventningerne til tirsdagens regnskab var på forhånd skruet langt ned, men ikke langt nok, mener investeringsøkonom fra Nordnet Per Hansen.

- Negativerne er klart i overtal. Indtjeningen ligger fem procent under det, man havde forventet, og aktiemarkedet kommer ikke til at tage godt imod det her, siger han.

- 2003 markerede et vendepunkt for Apple, og det kan være svært at sætte sig tilbage til den tid. Apple er simpelthen blevet et offer for sin egen succes, siger han.

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere