Coops koncerndirektør får toppost i udlandet og stopper

Michael Løve, der trådte ind i Coops direktion i 2014, fratræder til fordel for en international karriere

Efter blot et år på posten stopper Michael Løve, koncerndirektør i Coop med det øverste ansvar for kæderne - Kvickly, SuperBrugsen, Dagli' Brugsen, Fakta og Irma, da han skal være administrerende direktør i en international detailhandelsvirksomhed.

Det oplyser Coop i en pressemeddelelse, der dog ikke kommer nærmere ind på, hvilken virksomhed der er tale om.

- Jeg har været ualmindelig glad for mine år i Coop. Men jeg har fået en unik mulighed for at realisere en drøm om at prøve kræfter med udlandet og få den oplevelse det er sammen med min familie, siger Michael Løve i en skriftlig kommentar.

Michael Løve blev ansat i Coop i 2011 som kædedirektør, da han stod i spidsen for genrejsningen af SuperBrugsen.

Han har sidste arbejdsdag den 26. juni.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere