Corona-tid giver dramatiske skift hos fødevaregiganten Dagrofa

Fødevaregiganten Dagrofa kom i 2019 tættere på at gå i nul. Coronakrisen har dog kastet tingene op i luften

Der sker store forandringer i Dagrofa, hvor koncernchef Tomas Pietrangeli, beskriver dramatiske skift i udsigterne for henholdsvis detailsalget og leverancerne af råvarer. Om det hele ender med at blive en mulighed eller et problem er for tidligt at slå fast, siger han.(Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der sker store forandringer i Dagrofa, hvor koncernchef Tomas Pietrangeli, beskriver dramatiske skift i udsigterne for henholdsvis detailsalget og leverancerne af råvarer. Om det hele ender med at blive en mulighed eller et problem er for tidligt at slå fast, siger han.(Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

For fødevaregiganten Dagrofa river og flår coronatiden forretningen i hver sin retning.

Mens ordrebøgerne på leverancer af råvarer til restauranter og kantiner står gabende tomme, er der rygende travlt i Meny-butikkerne og særlig hos Spar-købmændene.

Om det er godt eller skidt for Dagrofa, er ifølge koncernchef Tomas Pietrangeli stadig uklart.

- Det er lidt for tidligt at lave en endelig konklusion, om det er godt eller skidt, siger han.

- Vi kan ikke konkludere på om netto-effekten af den udveksling er positiv. Vi kan sige, at det er nogle dramatiske skift, der er på tværs af de to kanaler.

De to kanaler, som 47-årige Tomas Pietrangeli taler om, er på den ene side detailhandel og på den anden side FoodService.

Detailhandlen foregår hovedsageligt i butikskæden Meny og hos Spar-købmændene.

Her forklarer Tomas Pietrangeli, at der er sket et løft i salget, selv hvis man ser bort fra den umiddelbare hamstring som følge af statsministeren pressemøde 11. marts.

Groft sagt lukrerer dagligvarebutikkerne på, at mange af mulighederne for at spise ude er lukket.

Restauranter er lukket, så i stedet er salget af råvarer til at lave mad hjemme steget.

Ansatte i både det offentlige og private arbejder hjemme og køber derfor ind til frokost på hjemmekontoret.

Det smitter også af på Dagrofs tredje og største ben - grossist-forretningen. Her lever man af at sælge til andre dagligvare-butikker, og her mærker Dagrofa også et voksende salg.

Men mens alt det er godt for Spar-købmændene og Meny, så lider datterselskabet Foodservice, der står for at levere råvarer til restauranter og kantiner.

- Der er gamet et helt andet, siger Tomas Pietrangeli.

- Vi har gjort brug af hjælpepakker og vi har også opsagt nogle få af vores medarbejder i vores foodservice-afdeling.

De store skift og usikkerheden om, hvad det betyder for Dagrofa som helhed, forstyrrer Dagrofas forsøg på, at få forretningen til at gå i nul.

I 2018 tabte Dagrofa omkring 600 millioner kroner ud af en omsætning på over 17 milliarder kroner. Det skyldtes især nedskrivninger for 400 millioner kroner i FoodService, der i forvejen døjede med at blive rentabel.

Selv om driften er blevet mere rentabel, stod Dagrofa stadig tilbage efter 2019 med et minus på 112 millioner kroner som resultat efter skat.

Det viser regnskabet, som er udsendt torsdag morgen.

32 kommentarer
Vis kommentarer