Dansk gigant får prygl på børsen

Den danske biotek-virksomhed Novozymes nedjusterede forventninger torsdag aften. I dag styrtdykker aktien

Hvis du har aktier i Novezymes, så er det skidt nyt fredag morgen. Aktien styrtdykker og er faldet med over syv procent på børsen fredag morgen.

Det sker, efter Novozymes torsdag aften måttet nedjustere for anden gang på få måneder. Torsdag meldte ledelsen ud, at udfordringer på det amerikanske marked betød, at de måtte sænke forventninger om væksten i 2019 fra tre-fem procent til et-tre procent..

Årsagen er, at selskabets kunder i landbruget har holdt igen med at købe som følge af dårligt vejr.

Tævene på børsen betyder, at selskabets markedsværdi er faldet med omkring seks milliarder kroner alene fredag morgen.

Novozymes' salg er faldet med omtrent to procent i årets første fem måneder.

Ritzau har talt med aktieanalytiker i Alm. Brand Michael Friis Jørgesen. Selskabet forventer, at det vil udarte sig bedre resten af året, men der er risiko for yderligere skuffelser, vurderer han.

- Novozymes har en masse produktlanceringer i løbet af i år, og det er det, som de hele tiden har indikeret, skal vende væksten, og det indikerer de stadig, men der er selvfølgelig altid en risiko for, at de ikke helt lever op til det ventede.

- Vi skal se en ganske klar rebound (vending, red.) i væksten i andet halvår, og hvis vi ikke ser det, er det da klart, at der er en risiko for endnu en nedjustering, med så svag en start som man har haft på første halvår, siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere