Dansk gigant med nyt kæmpe underskud

Den danske brødproducent Kohberg har netop præsenteret et underskud på over 26 millioner. Ledelsen kalder det utilfredsstillende

Foto: Christian Kloster
Foto: Christian Kloster

De fleste danskere kender boller fra Kohberg, men der er ikke så mange, der køber dem længere.

I hvert fald hvis man skal tro den danske brødproducents seneste regnskab, der netop er blevet offentligjort. Her fremgår det, at 2018 bød på et underskud på 26.356.392 kroner, og hvis man smider resultat for 2016 og 2017 oveni, så har brødgiganten sammenlagt tabt over 60 millioner på tre år.

Og det er ikke tilfredsstillende skriver administrerende direktør René Normann Christensen i ledelsesberetningen.

'Resultatet for 2018 anses for utilfredsstillende. Tilbagegangen er dels et resultat af vigende dansk detailmarked for frisk indpakket brød samt et stigende pres fra markedet på pris og ændring i produkt og servicesammensætning.'

'Den negative udvikling i omsætningsvolumen og øget prispres har gjort det vanskeligt at holde produktivitetsmålene i produktionen, hvilket har haft en yderlige negativ påvirkning på indtjeningen', skriver Kohberg Bakery Group A/S i ledelsesberetningen.

Jydske Vestkysten har talt med administrerende direktør René Normann Christensen, der trods underskuddet ser positivt på fremtiden.

- Det tyder positivt med de tiltag, vi har gang i. De ser ud til at slå igennem. Forbrugerne tager godt imod os, og kendskabsgraden til Kohberg-brandet stiger, og så må vi se, om ikke også vi kan konvertere det til salg på et tidspunkt, siger René Normann Christensen til avisen.

Kohbergs samlede omsætning i 2018 lød på 948,9 millioner kroner. Til sammenligningen var omsætningen 928 millioner i 2017.

Det familieejede selskab KOFF A/S, der ejes af brødrene Jesper og Per Fogtmann, står bag Kohberg Bakery Group.

I marts 2019 fik administrerende direktør i Kohberg Peder Christensen sparket, så René Normann Christensen har siddet på posten i tre måneder .

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere