Dansk kagefirma solgt for milliardbeløb

Den danske småkagevirksomhed Kelsen Group er endnu engang blevet solgt videre - denne gang til Nutella-ejer

For en pris på knap to milliarder danske kroner er den danske kagevirksomhed Kelsen Group, der holder til i Nørre Snede og blandt andet står bag småkagemærkerne Roayal Dansk og Kjeldsens, blevet solgt videre til den italienske Ferrero Group.

Det oplyser sælgeren - den amerikanske konserves-gigant Campbell Soup Company - i en meddelelse ifølge flere udenlandske medier.

- Salget af Kelsen Group står i tråd med vores strategi om at fokusere på Nordamerika, hvor vi har ikoniske brands og stærke markedspositioner, og samtidig reducere gæld, siger direktør Mark Clouse i udtalelsen.

Den italienske køber er samtidig indenfor den samme 'søde sager-branche,' da man ejer Nutella. 

I det seneste regnskab fra 2017/2018 er Kelsens nettoomsætning på lidt mere end én milliard kroner, mens overskuddet var på 86 millioner kroner. I de sidste tre har man tjent knap 450 millioner kroner.

Sammen med en række andre internationale brands blev Kelsen Group sat til salg i august sidste år.

Det blev grundlagt i 1933 som et mindre familiebageri og har skiftet ejerkreds flere gange. I 2013 købte Campbell Soup for virksomheden af Maj Invest.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere