Dansk rejseselskab erklæret konkurs

Rejseselskabet DaGama Travel er erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten

Har du købt en rejse ho DaGama Travel? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Det danske rejseselskab DaGama Travel blev tirsdag erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten.

Det skriver rejsemediet standby.dk.

Selskabet solgte primært gruppe- og specialrejser til hele verden.

DaGama Travel havde 67 kunder på rejse, da nøglen blev drejet om, men idet rejseselskabet var medlem af Rejsegarantifonden, får de strandede gæster dækket udgifterne til både hjemrejse og overnatninger.

Det drejer sig blandt andet om rejsemål som Indien, Vietnam og Peru, hvor rejsebureauet i øjeblikket har grupper eller skulle have sendt grupper til.

- DaGama konkurrerede med nogle af de rigtig store rejsebureauer på gruppe- og specialrejser. Det er et vanskeligt marked. Vi har løbende fulgt DaGama og tidligere fået ejerne til at øge deres indskud i rejsebureauet for at styrke kapitalen, siger direktør i Rejsegarantifonden og advokat, Birgitte Fjeldhoff, til standby.dk.

Kunder, der ikke var afrejst på tidspunktet for afsigelsen af konkursen, kommer ikke afsted, oplyser hun. De kunder, der har købt produkter omfattet af fondens dækning kan søge om at få rejsen beløb udbetalt.

Rejsegarantifonden forventer et tab på omkring 3,2 millioner kroner som følge af DaGama Travels konkurs, siger de til rejsemediet.

Selskabet skriver på deres hjemmeside, at de er lukket, og kunder skal kontakte Rejsegarantifonden.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere