Dansk smykkegigant i nye problemer: Må nedjustere igen

Smykkeselskabet Pandora nedjusterer forventningerne til salget i 2018 efter et utilfredsstillende tredje kvartal. Det oplyser selskabet i sit regnskab.

Få sagen kort her

For anden gang på tre måneder må smykkeselskabet Pandora sande, at det ikke kan leve op til sine egne forventningerne.

Pandora nedjusterer sine forventninger til salget i 2018. Nu venter selskabet at øge salget med to til fire procent mod tidligere fire til syv procent.

Det oplyser Pandora i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal, hvor resultaterne ikke har været tilfredsstillende.

Smykkeselskabet varsler i den forbindelse, at det søsætter et spareprogram næste år.

- Vi har foretaget en gennemgang af vores virksomhed og har besluttet at lancere et kraftfuldt program med henblik på at reducere omkostninger på tværs af virksomheden markant, siger Pandoras finansdirektør, Anders Boyer, i en kommentar til regnskabet.

Pandora har i forvejen haft et udfordrende 2018, og aktiekursen er faldet over 40 procent.

Opdateres...

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen