Dansk supermarkedsgigant gør klar til milliardhandel

Dansk Supermarked kan snart være ejet ene og alene af Salling-fonden, der vil købe aktierne af Mærsk

Dansk Supermarked, som blandt andet har Netto, Føtex og Bilka under sig, vil snart blive ejet af  Købmand Herman Sallings Fond. Foto: Dansk Supermarked
Dansk Supermarked, som blandt andet har Netto, Føtex og Bilka under sig, vil snart blive ejet af Købmand Herman Sallings Fond. Foto: Dansk Supermarked

Mærsk har i mange år været medejer af Dansk Supermarked, men det kan snart være et overstået kapitel, skriver Berlingske Business i dag.

Fonden efter den kendte købmand Herman Salling ejer i forvejen 81 procent af aktierne, og nu vil de overtage de resterende 19 procent i en stor milliardhandel.

- Det er 19 pct. af aktierne i Dansk Supermarked, som ligger i A.P. Møller - Mærsk, og dem skal vi købe tilbage. Det er det, vi arbejder hen imod. Vi kommenterer ikke, hvornår vi gør det. Men der er en købsforpligtelse, og den vil vi opfylde senest i 2019, som det ser ud nu, siger Jens Bjerg Sørensen, der er bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond, til avisen.

Fonden har på få år fået konsolideret sit ejerskab. I 2014 udbyggede man således sin aktieandel fra 32 til de 82 procent, og her forpligtede man sig altså også til at købe de sidste procenter. I den forbindelse blev Dansk Supermarked værdisat til 41 milliarder kroner.

Det er derfor ikke peanuts, som fonden skal af med, og de penge skal findes i Dansk Supermarked selv.

- Det eneste sted, vi kan hente penge til at købe Dansk Supermarked, er i Dansk Supermarked selv. Det er der, vi i fonden skaber li­­­kviditeten, så det kan kun komme derfra. Derudover findes der mange finansielle muligheder og langsigtede lånemuligheder, som kan supplere aktiekøbet, når den tid kommer, siger Jens Bjerg Sørensen.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere