Dansk topboss slipper magten: Sygdom gav mig lyst til at dø

Et par hårde år for ikoniske Niels Due Jensen har taget på kræfterne. Derfor har han valgt at trække stikke og overlader magten

Niels Due Jensen ejer også herregården Omstrup i Nordjylland (Foto: Ritzau/Toke Hage)
Niels Due Jensen ejer også herregården Omstrup i Nordjylland (Foto: Ritzau/Toke Hage)

I 73 år har det været sådan.

Magten i Grundfos har siden grundlæggelsen i 1943 tilhørt Due Jensen-familien, men nu er det slut.

Det skriver Børsen.

Den nuværende formand i Poul Due Jensens Fond, hans søn Niels Due Jensen, har valgt at trække sig tilbage og slippe magten.

Dermed er den ikoniske familie for første gang i Grundfos' 73 år lange historie uden reel magt i den fond, der ejer den danske gigant.

Og det har ikke været en nem beslutning, fortæller hovedpersonen.

- Det er en meget svær beslutning, som jeg er bedrøvet over, og jeg ved heller ikke, om det er gået op for mig endnu. Der er ingen, der har bedt mig om at gå. Jeg ville hellere stoppe selv, end at nogen skal begynde at spørge mig om, hvornår det sker, siger Niels Due Jensen til Børsen.

Grundfos-ikonet fylder torsdag 75 år, og det er enden på 365 dage, der ikke har været lette for ham.

Alvorligt syg
I 2016 blev topbossen indlagt med en alvorlig infektion. I flere måneder lå han på intensiv, efter begge hans nyrer gav op.

- Jeg havde mest lyst til at dø i stedet for at komme videre, men det fik jeg ikke lov til, siger Niels Due Jensen til Børsen, og tilføjer, at han dog ikke har givet op endnu.

Han fortæller, at hvis han får en nyretransplantation, så er han virkelig klar til at leve livet igen.

Men hvem skal så overtage biksen? Umiddelbart var der lagt op til, at sønnen Poul Due Jensen skulle tage over, men sådan bliver det ikke.

Sønnike er i øjeblikket salgs- og marketingschef i netop Grundfos, og reglerne foreskriver, at man ikke både må sidde i direktionen og som formand af fonden.

Derfor bliver det i stedet ALK-chef Jens Bager, der får ansvaret som nye formand for Poul Due Jensens Fond.

Ekstra Bladet arbejder på at få et interview med Niels Due Jensen.

Dyne-Larsen er god for 26 milliarder, men har tidligere udtalt, at han og konen lever for mellem 600.000 og 800.000 kr. om året. (Foto: Ole Frederiksen) Tæt på Sådan blev han rig: Hård hund bag jovial facade

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere