Danske arbejdspladser skal betale for mere politi: - Det er helt forkert

Det danske erhvervsliv skal være med til at betale regningen for mere politi. Det møder nu hård kritik

Dansk erhvervsliv skal bidrage til betalingen for mere nærpoliti. Samtidig vil justitsminister Nick Hækkerup (S) ikke garantere at mere nærpoliti vil have en effekt. Video: Ritzau Scanpix

Flere danske virksomheder er hårdt ramt af coronakrisen, men det ændrer ikke på, at erhvervslivet skal bidrage med penge til regerings tiltag om mere lokalpoliti.

Regeringen vil øge arbejdsskadeafgiften og méngodtgørelse med 80 mio. kr. i 2021 stigende til 325 mio. kr. i 2024, og den beslutning møder hård kritik fra det danske erhvervsliv, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Dansk Industri vil det komme til at ramme både store og små virksomheder.

- Mange virksomheder har det svært i forvejen, og nu gør regeringen det endnu dyrere at have folk ansat. Det er et helt forkert skridt at tage, siger Anders Just Pedersen, underdirektør i Dansk Industri, til Jyllands-Posten.

Regeringen vil med deres nye tiltag etablere 20 nye lokalpolitistationer og 550 landbetjente i det, Nick Hækkerup kalder for en 'nærhedsreform', hvor politiet 'skal være mere synligt og mere nærværende for danskerne'.

- De sidste 20 år har nogle af de største beslutninger i dansk politik været præget af det samme svar, nemlig centralisering. Socialdemokratiet vil en anden vej, lød det fra justitsministeren på et pressemøde mandag.

- Vi vil have mere nærhed. Flere betjente. Og vi vil sætte hårdere ind over for den komplekse, økonomiske og organiserede kriminalitet Regeringen leverer både penge til investeringer i politi og anklagmyndighed. Vi løfter politiets økonomi markant, sagde han.

Dansk politik - 24. aug. 2020 - kl. 21:31 Konfrontation: Hækkerup lover ikke bedre politi

Nick Hækkerup. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik - 24. aug. 2020 - kl. 13:02 Regeringen vil give comeback til landbetjenten

92 kommentarer
Vis kommentarer