Danske Bank bliver sagsøgt

Danske Bank er mål i sag, som ifølge sagsøger kan blive største danske erstatningssag

Arkivfoto: Philip Davali
Arkivfoto: Philip Davali

Australske IMF Bentham vil betale et dansk søgsmål mod Danske Bank på vegne af en række store aktionærer.

Selskabet, der har speciale i at finansiere søgsmål for aktionærer, mener, at Danske Bank har tilbageholdt information i sagen om hvidvask i Estland.

Søgsmålet kan blive en af de største erstatningssager i dansk historie.

Det vurderer advokatfirmaet Njord Law Firm, der sammen med advokatfirmaet Quinn Emanuel er udpeget til at repræsentere aktionærerne.

- Det er vores vurdering, at Danske Bank gennem længere tid end tilladt tilbageholdt information fra markedet om sagens alvor og omfang, siger advokat Christian Benedictsen-Nislev, partner i Njord, i en pressemeddelelse.

- Det har medført kunstigt høje aktiekurser, siger han.

Danske Banks aktionærer har gennem de seneste 18 måneder måttet se aktiekursen blive omtrent halveret.

Erstatningskravet går på kompensation til de aktionærer, der har mistet store millionbeløb som følge af de fejl, der er begået af Danske Bank.

Det er henvendt til aktionærer med mange Danske Bank-aktier. Det gælder selskaber som pensionskasser og kapitalforvaltere.

Søgsmålet er åbent for investorer, der har tabt penge på deres Danske Bank-aktier mellem 29. april 2014 og 19. september 2018.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere