Danske Bank dropper 'Pride': Ikke opbakning fra medarbejderne

Danmarks største bank kommer ikke til at støtte Copenhagen Pride økonomisk

Danske Bank har tidligere gået med i paraden til Copenhagen Pride, som her i 2017. Foto: Ritzau Scanpix
Danske Bank har tidligere gået med i paraden til Copenhagen Pride, som her i 2017. Foto: Ritzau Scanpix

Selvom Danske Bank flere gange tidligere har været at finde i Copenhagen Pride-paraden, der skal sætte fokus på LGBT+-personers rettigheder, så bliver det ikke tilfældet i år.

Der har nemlig ikke været opbakning blandt bankens ansatte til at deltage i paraden, og derfor støtter banken ikke foretagendet, fortæller Henriette Fenger Ellekrog, HR-direktør i Danske Bank.

- Deltagelsen i Copenhagen Pride har været båret af medarbejdernes frivillige initiativ, men det er desværre ikke lykkedes at stille med et hold af medarbejdere til paraden i år, skriver hun gennem sin pressechef i en mail til Ekstra Bladet, der ikke har fået svar på opfølgende spørgsmål.

Banken så ellers gerne, at medarbejderne igen i år havde trukket i vandreskoene og taget del i optoget.

- Vi har i flere år støttet økonomisk, når der er medarbejdere, som har deltaget i Copenhagen Pride. Det har vi gjort, fordi gerne ville bakke op om medarbejdernes initiativ, og fordi vi som arbejdsplads er optaget af at bidrage til forståelsen for vigtigheden af mangfoldighed og retten til at være den, man er, skriver Henriette Fenger Ellekrog.

Kan lade sig gøre
Det til trods har banken altså ikke ønsket at donere penge. Det er dog ingen hindring for at bidrage økonomisk, at man ikke har medarbejdere med i optoget. Nykredit har for eksempel i år doneret 15.000 kroner, skriver Finanswatch.

- Som Danmarks største udlåner er vi i dialog med alle mulige forskellige danskere. Det er vigtigt for os at sige til kollegaer, til kunder og til samfundet, at alle er velkomne i Nykredit.

- Vi vil godt være et sted, hvor forskelligheder er, og hvor forskelligheder trives. Derfor vil vi gerne støtte op om denne her festival, der fejrer mangfoldigheden, siger Trine Ahrenkiel, kommunikations- og HR-chef i Nykredit, til Finanswatch.

Skulle medarbejderne tage initiativ til at deltage i paraden næste år, vil Danske Bank gerne støtte det økonomisk, afslutter Henriette Fenger Ellekrog.

269 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere