Dansker startede butikskæde i kælder: Nu scorer han kassen

Den danske stifter af butikskæden Friluftsland har nu scoret kassen, men han startede et helt andet sted

Det hele startede i en kælder på Nørrebro i København i 1980, men nu har det taget en helt anden drejning.

Det skriver Børsen.

Ifølge avisen har den danske stifter af butikskæden Friluftsland Niels Brun Knudsen nu solgt butikken til den svenske milliardkoncern Fenix Outdoor for et 'stort tocifret millionbeløb'.

- Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg er vemodig. Den dominerende følelse lige nu er stolthed over at have bygget en unik position op på det danske marked, som andre har kunnet se perspektivet i, siger 56-årige Niels Brun Knudsen til Børsen.

Den nu nyrige dansker fortæller samtidig, at han tidligere har forsøgt sig på markedet i Sverige, men her blev netop Fenix Outdoors for stor en modstander, Niels Brun Knudsen var tvunget til at trække sig ud.

Alligevel er han glad for at have fået en ny partner.

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Tæt på 47 danskere: Her er vores lønseddel

- Jeg forsøgte mig alene i Sverige, og det kostede dyrt, så nu teamer jeg op med en europæisk spiller af en helt anden størrelse, siger Niels Brun Knudsen til Børsen.

Friluftland har ni butikker i Danmark i byerne København, Odense, Aarhus, Aalborg, Lyngby, Kolding og Roskilde.

Butikken åbnede i Lundtoftegade på Nørrebro i København.

- 100 meter længere nede af gaden lå et møntvaskeri og overfor et lummert værtshus, så det var ikke just et forretningsstrøg! Vi havde 16 m2 butikslokale og havde alligevel svært ved at fylde hylderne ud.

- Efter godt et år med langt mellem kunderne var det derfor nødvendigt at flytte til en bedre beliggenhed, og i september 1981 åbnede vi butikken på Frederikssundsvej 18B, som vi først flyttede fra 10 år senere, skriver butikken på deres hjemmeside.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen