Deutsche Bank skrotter aktieaktiviteter og varsler fyringer

Store nedskæringer hos den tyske bankgigant vil give plads til i alt 18.000 færre fuldtidsansatte

Arkivfoto: Martin Lehmann
Arkivfoto: Martin Lehmann

Deutsche Bank vil nedskalere sine aktiviteter som investeringsbank. Det sker som led i en omlægning på i alt 7,4 milliarder euro svarende til godt 55 milliarder danske kroner.

Det meddeler den tyske bankkoncern søndag.

Banken planlægger at skrotte sine globale aktieaktiviteter. De har tidligere været en af de helt store indtægtskilder for den tyske gigant.

Som en del af omlægningen må der skæres, hvad der svarer til i alt 18.000 fuldtidsansatte.

Det svarer til, at banken reducerer sit samlede antal ansatte til 74.000 inden 2022.

Banken forventer et nettounderskud på 2,8 milliarder euro i andet kvartal som følge af udgifter til omlægningen.

Bankens topchef, Christian Sewing, havde i maj annonceret, at der ville komme store nedskæringer hos banken.

Det var et løfte, han gav, efter at en planlagt fusion med rivalen Commerzbank faldt til jorden.

Deutsche Bank har været meget igennem de senere år med bøder, undersøgelser, dårlige resultater og en aktiekurs, der er faldet massivt.

Håbet er, at den store omlægning vil bidrage til at vende skuden.

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere