Discountkæde dropper udskældte kassebånd

Aldi, der har store problemer på det danske discountmarked, vil modernisere sine butikker

Aldi forsøger at rette op på de røde tal på bundlinjen ved at modernisere sine butikker. Foto: Mikkel Bjerg Pedersen/Polfoto
Aldi forsøger at rette op på de røde tal på bundlinjen ved at modernisere sine butikker. Foto: Mikkel Bjerg Pedersen/Polfoto

I maj meddelte discountkæden Aldi, at man lukkede ned 32 butikker i Danmark efter at have tabt omkring en milliard kroner på fire år.

Ikke desto mindre går man nu så i offensiven med en trecifret million-investeringsplan, der skal opgradere og modernisere butikkerne, skriver Aldi i en pressemeddelelse.

Blandt andet vil man udskifte det udskældte kassebånd.

- Vi er ikke kendt for at have de mest indbydende butikker, eksempelvis har vores kassebånd længe været til frustration for vores kunder. Det gør vi nu noget ved, så indkøbsoplevelsen kommer i top, siger Direktør for Kvalitet, CSR og Kommunikation i ALDI Danmark, Thomas Bang, i pressemeddelelsen.

Helt konkret vil ALDI nu satse på butikker, der er af en vis størrelse, og derfor er åbning af nye store butikker på de helt rigtige adresser også en del af planen. Derudover vil indretningen blive anderledes. Aldi selv kalder det en 'designmæssig inspirerende nyfortolkning af interiør og vareopsætning'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så kassebåndet i Aldi ud tilbage i 2001. Foto: Klaus Gottfredsen/Jyllands-Posten
Sådan så kassebåndet i Aldi ud tilbage i 2001. Foto: Klaus Gottfredsen/Jyllands-Posten
 

Man vil samtidig have et bredere friskvaresortiment, opsætte flaskeautomater og fokusere endnu mere på CSR og skrappe standarder for produktion og kvalitetsindhold.

- I dag handler discount om at holde fast i lave priser, og lytte til sine kunders behov. Derfor skal vi både levere en indkøbsoplevelse der inspirerer, og varer i høj kvalitet som er produceret med respekt for miljø og mennesker.

Aldi har haft kæmpe underskud i Danmark. Dyk selv ned i tallene herunder.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

249 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere