Discountkæde med kæmpe millionunderskud

Endnu engang må discountkæden Aldi præsentere blodrøde tal på bundlinjen

Aldi har i mange år haft store underskud. Foto: Linda Johansen
Aldi har i mange år haft store underskud. Foto: Linda Johansen

Discountsupermarkedskæden Aldi har i 2017 slået sin egen rekord i underskud.

Resultatet blev således på minus 326 millioner kroner, fremgår det af det tyskejede selskabs spritnye regnskab.

Det bringer det samlede underskud for de seneste fem år op på svimlende 1,35 milliarder kroner. Det hidtil største underskud var på 297 millioner og kom i 2015.

- Der er gode grunde til at vi kommer med et regnskab, som vi selvfølgelig ikke kan være tilfredse med: vi har valgt at lukke et meget stort antal butikker (32 red.), som betød store afskrivninger på ejendomme og derudover har vi haft for store non-food varelagre, som har kostet dyrt at realisere, siger Aldi Danmarks nye CEO Finn Tang i en pressemeddelelse.

På den positive side er omsætningen dog steget 4,5 procent i forhold til sidste år.

Aldi er i hård konkurrence med Fakta, Netto, Lidl og Rema 1000 og har derfor investeret i en modernisering af mange af butikkerne.

De er samtidig ikke de eneste, som har mere end svært ved at tjene penge i Danmark. Fakta kunne fornylig oplyse, at man ville lukke 47 butikker ned.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere