Dollarkursen driller ingredienskoncernen Chr. Hansen

Fald i dollarkurs det seneste år har skåret bid af væksten og overskuddet hos ingredienskoncernen Chr. Hansen

Trods modvind fra et fald i dollarkursen havde ingredienskoncernen Chr. Hansen fremgang i det seneste år.

Omsætningen steg med tre procent til 1097 millioner euro, viser selskabets regnskab for 2017/2018, der er offentliggjort mandag.

Den svagere dollar betyder, at der kommer færre euro ind i kassen, når der skal veksles om.

Hvis man fraregner valutakursudsving og opkøb, steg Chr. Hansens salg med ni procent i løbet af året.

- Vi levede op til alle vores finansielle mål, på trods af at valutamodvind påvirkede både omsætning og indtjening, siger administrerende direktør Mauricio Graber i en kommentar til regnskabet.

Chr. Hansen, der tjener sine penge på alt fra ingredienser til mejeriprodukter og drikkevarer til kosttilskud og dyrefoder, kunne fremvise et overskud på 228 millioner euro på bundlinjen.

Det er en fremgang fra 224 millioner euro året før.

Virksomheden, der har 3000 ansatte på tværs af 30 lande i verden, venter i det nye regnskabsår at øge salget med 9-11 procent.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere