- Drenge på 8-9 år køber sko af mig til 5000 kroner

Sneaker-markedet oplever i disse år en kæmpemæssig vækst i Danmark. Det skyldes især, at børn og unge er blevet helt vilde med dem

Karl Faurholt er en af dem, som har fået succes ovenpå sneaker-markedets opblomstring. Foto: Olivia Loftlund
Karl Faurholt er en af dem, som har fået succes ovenpå sneaker-markedets opblomstring. Foto: Olivia Loftlund

Børn og unge, der står i lange køer og venter timevis på at kunne komme ind og betale tusindvis af kroner for et par sneakers, er ikke længere unormalt at opleve i det danske gadebillede.

Tværtimod.

Mens nogle gør det for at beholde skoene, så gør andre det for at skabe sig en fortjeneste ved at sælge dem videre. Der kan således være tusindvis at kroner at tjene på den rette sko.

I de store danske byer skyder der samtidig mange butikker op.

21-årige Karl Faurholt droppede eksempelvis ud af gymnasiet for at hellige sig sin kreative sneaker-forretning, da den begyndte at tage al hans tid.

- I Danmark er sneaker-markedet helt ekstremt. Helt unge danskere er med på bølgen. Drenge på 8-9 år køber sko af mig til 5000 kroner. Alle har dyre sko, så Danmark er et af de steder, hvor det er vildest, siger iværksætteren, der blandt andet selv maler og tegner på skoene for derefter at sælge dem videre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der var kø foran butikken Wood Wood, da salget åbnede for de de eftertragtede sneakers 'Yeezy 750 boost' for et par år siden. Det skabte stor opmærksomhed i medierne. Foto: Philip Davali
Der var kø foran butikken Wood Wood, da salget åbnede for de de eftertragtede sneakers 'Yeezy 750 boost' for et par år siden. Det skabte stor opmærksomhed i medierne. Foto: Philip Davali
 

En anden virksomhed, der er dukket op, er Unlimited Cph, som kort sagt køber sneakers ind for derefter at sælge dem, når prisen er højest.

- Vi har mere eller mindre tænkt, at nu må det stoppe. Det kan ikke blive større, men det gør det. Og det er især grundet de helt unge. Før i tiden var det 18-19-årige. Nu er det børn i konfirmationsalderen og helt ned til 10-11 år, der køber par til 4000-5000 kroner, siger medstifter Anthon Skanning.

Læs mere om hans forretning her.

Sneaker-hypen

Sneaker-markedet startede for alvor i 90'erne, da Nike lavede de første Air Jordans i samarbejde med baskeball-stjernen Michael Jordan.

I 00' erne voksede markedet i takt med internettets succes, specielt på auktioner som eBay.

I dag er sneakers blevet et globalt fænomen godt hjulpet af berømtheder, de sociale medier og rapkulturen.

Mens nogle samler på dem - så sælger andre dem videre.

De dyreste sneakers kan koste helt op til 300.000 kroner.

De mest populære er ofte i modeller i begrænset antal med navne på rappere eller berømte atleter.

På StockX, der er en børs for sneakers, kan man ligesom med aktier følge prisudviklingen på de forskellige modeller.

Styrer markedet
Hos brancheorganisationen Dansk Mode & Textil beskriver man udviklingen på sneaker-området som 'accelererende'.

- Det er både de klassiske sportbrands (f.eks. adidas og nike red.), der har fokuseret en stor del af forretningen på at udvikle sneakers til ikke længere at være udelukkende til performance men som en del af modebilledet. Og så er der nye virksomheder, der bliver en del af markedet, ligesom vi kan se, at de helt store store modehuse (f.eks. Gucci og Chanel red.) også prioriterer sneakers endnu mere, siger Simon Hansen, der kommunikationschef.

Artiklen fortsætter under billedet...

Karl Faurholt maler og renoverer sine egne sneakers og sælger dem videre. Foto: Olivia Loftlund
Karl Faurholt maler og renoverer sine egne sneakers og sælger dem videre. Foto: Olivia Loftlund

Ifølge Karl Faurholt er det de store modevirksomheder, der styrer markedet fuldstændigt.

- Nike og Adidas laver limited edition-sneakers (sko i begrænset antal red.). De kunne sagtens sælge en million par, men de vælger kun at lave 1500. Det er en god måde at reklamere på og gøre det mere eksklusivt. Og prisen er derefter, siger han.

Se også: Anton og Thomas spekulerer i sneakers: Har 200 kasser i lejligheden

Stort i Danmark
Noget tyder samtidig på, at det i sær er i Danmark, at forbrugerne har fået øjnene op for de mange forskellige sneakers.

Artiklen fortsætter under billedet...

Anthon Skanning (t.v) har sammen med sin ven, Thomas Bonde (t.h), eget firma, hvor de køber brugte og nye sneakers og opbevarer dem for derefter at sælge dem videre. Foto: Olivia Loftlund
Anthon Skanning (t.v) har sammen med sin ven, Thomas Bonde (t.h), eget firma, hvor de køber brugte og nye sneakers og opbevarer dem for derefter at sælge dem videre. Foto: Olivia Loftlund

På Facebook findes der flere store grupper for danske fans. Den største hedder Sneakermarket Denmark og har mere end 125 tusind medlemmer. Ifølge Karl Faurholt har en tilsvarende i Sverige under 10.000 medlemmer.

Og det giver god mening ifølge Simon Hansen fra Dansk Mode & Textil.

- I Danmark har der været en ret stor subkultur for sneakers. Det er typisk unge mænd, der driver udviklingen på det her, og de er villige til at bruge mange penge. Der er en større interesse for det blandt danskere end svenskere. Det svenske look er lidt mere anderledes - mere klassisk. Samtidig er de heller ikke helt så modige, siger han. 

155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere