Efter millionoverskud: Øgendahl og Hvam med røde tal

Komiker-duoen Mick Øgendahl og Frank Hvam har begge tabt penge i 2018, mens de har forberedt nyt show

De to komikere har haft et trist 2018 rent økonomisk. Men mon ikke 2019 bliver en kæmpe fest. Foto: PR
De to komikere har haft et trist 2018 rent økonomisk. Men mon ikke 2019 bliver en kæmpe fest. Foto: PR

Normalt plejer de at være garant for store millionoverskud.

Men for comedy-stjernerne Mick Øgendahl og Frank Hvam endte 2018 med noget så mærkværdigt som røde tal på bundlinjen.

Det fremgår af komikernes spritnye regnskaber.

Hos den hovedrige Øgendahl blev underskuddet i hans holdingselskab Unterholding Aps 1,2 millioner kroner - året forinden havde han tjent mere end ti millioner kroner.

Frank Hvams underskud blev noget lavere med knap en halv million kroner i selskabet Kvabs Aps - i 2017 tjente han 2,2 millioner kroner.

Nyt show
De to danske stjerner bekendtgjorde i efteråret 2017, at de ville slå sig sammen i et nyt show og turnere rundt om i landet i den første halvdel af 2019. Og det er formentlig her, at årsagen til det 'ikke tilfredsstillende resultat', som de begge beskriver det i hver deres respektive regnskab, skal findes.

Forberedelsen til showet har sandsynligvis ryddet kalenderen i 2018, hvorfor indtjeningen har været ekstraordinær lav.

Udsolgt
Det spændende bliver regnskabet for 2019, som vil have indtægterne med for turneen. Og mon ikke de vil få en hyggelig tur ned til banken. På duoens hjemmesider fremgår det i hvert fald af alle deres mange shows har været udsolgt.

Hvam og Øgendahl kalder sig selv for Det gode selskab og har samtidig oprettet et firma sammen i den anledning.

Trods de røde tal har de to herrer stadig mange penge på kistebunden. Øgendahl er dog i sin helt egen liga med en egenkapital på hele 36 millioner kroner. Hvams formue i selskabet er på 5,7 millioner kroner.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere