Elektronik-krigen raser: Elgiganten gør klar til angreb

Som svar på konkurrenten Powers fremmarch på elektronik-området vil Elgiganten investere millioner i både nye og eksisterende varehuse

Det er ikke mere end en god måneds tid siden, Power slog dørene op til deres første 'Powerhouse'. Dengang så det sådan ud. Nu vil Elgiganten spare millioner op i deres 'krigskasse', så de kan vinde over den nye konkurrerende kæde. (Video: Line Jensen)

Krigen mellem den erfarne elektronikkæde Elgiganten og den nye konkurrerende spiller på markedet - Power - er i fuld gang.

Og nu vil Elgiganten sætte flere millioner ind i kampen om at blive danskernes foretrukne sted at handle elektronik, skriver Børsen.

Et nyt regnskab viser, at Elgiganten havde en øget omsætning og overskud i forhold til sidste år. Mens overskuddet voksede til 148 millioner før skat, så blev der omsat for 5,3 milliarder.

Sparer op til angreb

Denne gang vil kædens ejere dog ikke hive penge ud til sig selv, hvilket de ellers gjorde sidste år med 100 millioner kroner.

Se også: Priskrig på elektronik: Du kan spare tusindvis af kroner

- Det er vigtigt at have et solidt fundament, siger adm. direktør Peder Stedal om pengene, der samlet set bringer Elgigantens egenkapital op over en halv milliard.

I stedet får Elgiganten lov til at beholde pengene, som så kan bruges på investeringer i de eksisterende 29 varehuse og opbygninger af nye varehuse de kommende år.

- Vi fortsætter vores togter og vinder markedsandele. Vi vokser i alle varegrupper, siger Peder Stedal til Børsen.

Power, den nye el-gigant, drukner i sin egen opstartssucces. Godt halvdelen af kunderne er fint tilfredse med pris, levering og kundeservice. Den anden halvdel klager over forsendelses-forsinkelser, lange ventetider på kundetelefonen og mangel på svar på deres mails. (Foto: Jakob Jørgensen) Elektronik - 2. sep. 2015 - kl. 18:29 Ny elektronik-gigant svømmer i klager fra sure kunder

Detailhandelseksperten Bruno Christensen mener, at Power-kæden, der ejes af norske Expert, nu skal til at vise, at de for alvor vil vinde krigen med Elgiganten.

- De fik en fin åbning (i Glostrup, red.), men det var kun startskuddet, og nu skal de have modet og kræfterne til lynhurtigt at åbne en række butikker, så de kan få en betydning i markedet, siger Bruno Christensen.

80 kommentarer
Vis kommentarer