Entreprenør om whistleblower: Vi bliver afpresset

Entreprenør slog whistleblower-henvendelse hen som afpresning. Nu anklager de datterselskab for mulig fusk

Højhuset er på 23 etager, 86 meter højt og ligger på Njalsgade på Amager. Foto: Anthon Unger
Højhuset er på 23 etager, 86 meter højt og ligger på Njalsgade på Amager. Foto: Anthon Unger

Ved du noget om sagen eller tilfælde af groft byggesjusk, så skriv til Ekstra Bladets journalist på mr@eb.dk.

En henvendelse fra en whistleblower til Københavns Kommune om groft byggesjusk ved opførslen af et knap 90 meters højhus i København bunder i afpresning.

Sådan lød det fra Bach Gruppen, der er ejer af grunden og entreprenør på prestigebyggeriet, i en mail til Københavns Kommune, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Som Ekstra Bladet for nylig kunne afsløre, har Københavns Kommune meldt Bach Gruppen til politiet, fordi selskabet ikke kunne redegøre for, hvorfor det tilsyneladende havde brugt en anden type beton til højhusets fundament, end Bach Gruppens rådgivere havde anbefalet, og som lå til grund for byggetilladelsen.

Selskabet svarede ikke kommunen inden for påbuddets svarfrist, og dermed overgik sagen til Københavns Politi, der har bekræftet, at sagen efterforskes.

Højhuset, hvis fundament nu skal undersøges, er 23 etager og 86 meter højt.
Foto: Anthon Unger Samfund Uro om prestigebyggeri: Nu skal betonen undersøges

Mulig svig
Selskabet har tidligere afvist, at der skulle være noget at komme efter, men fredag eftermiddag meldte Bach Gruppen ud, at selskabet nu mener at være blevet ført bag lyset af datterselskabet BG Beton, og derfor starter en intern undersøgelse.

Der er ifølge ledelsen i Bach Gruppen stærke indikationer på svig med betonen leveret til højhuset af datterselskabet.

Det er dette højhus på 86 meter, hvis fundament nu undersøges af Teknologisk Institut. Entreprenøren er meldt til politiet. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Entreprenør starter intern efterforskning af prestigebyggeri

Kommunen begyndte at interessere sig for byggeriet på den store grund kaldet Faste Batteri efter en henvendelse fra en whistleblower i foråret.

Vedkommende hævdede blandt andet, at betonen brugt til fundamentet for den knap 90 meter høje bygning var langt ringere, end det som rådgivningsfirmaet Norconsult havde anbefalet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Grund har indbragt historisk salg

Faste Batteri er en grund på næsten syv hektar, der blev købt af Bach Gruppen, der har hjemme i Viborg, i 2007.

Byggeprojektet kaldes også Bryggens Bastion og ligger ved Njalsgade på Amager. Der er planlagt 125.000 kvadratmeters bolig- og erhvervsareal, og grunden skal blandt andet rumme to højhuse. Ét højhus skal være på 23 etager og cirka 86 meter højt, som denne sag omhandler, mens højhuset i modsatte ende ud mod Ørestads Boulevard bliver 99 meter højt fordelt på 30 etager.

Opførslen af Bryggens Bastion ventes at tage 8-10 år fra 2017, og ser ud til at blive særdeles indbringende for Bach Gruppen. I slutningen af juli meddelte Viborg-selskabet, at det havde lavet sin største handel nogensinde på i alt 740 millioner kroner.

Pengene kommer fra den store amerikanske ejendomsinvestor Nuveen Real Estate, der har investeret i byggeriet på grunden kaldet 'Campus'.

Kilder: Bach Gruppen, BryggensBastion.dk, Dansk Arkitektur Center, Viborg Stifts Folkeblad.

Korte svarfrister
Og det var altså denne henvendelse, der bundede i en afpresningssag, lød det fra Bach Gruppen.

'Vi er ærgerlige over processen, idet anmeldelsen bunder i en afpresningssag, som vi har politianmeldt', lød det i en mail fra Martin Rasmussen, juridisk direktør i Bach Gruppen, til Københavns Kommune 26. marts.

Direktøren gav endvidere udtryk for, at de ikke fandt kommunens behandling fair.

'Vi føler, diverse frister har været meget korte, hvilket har gjort, at vi har sendt meget materiale, som vi set i bakspejlet, gerne ville have brugt mere tid på at beskrive i ord, så dataene ikke stod alene. Vi føler, vi har efterkommet forespørgslerne, som de er kommet frem,' skrev Martin Rasmussen videre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Teknologisk Institut er blevet hyret til at tage flere prøver af højhusets fundament. Foto: Anthon Unger
Teknologisk Institut er blevet hyret til at tage flere prøver af højhusets fundament. Foto: Anthon Unger

Bach Gruppen har ikke ønsket at stille op til interview om beskyldningerne, men direktør Lene Christensen har bekræftet, at de har indgivet en politianmeldelse om afpresning.

Adspurgt om, hvorvidt direktøren i dag fortryder, at de ikke tog sagen mere alvorlig dengang, lyder det:

'Når vi ved, hvad vi ved nu, er det klart, at vi er ekstremt ærgerlige over, at vi ikke tidligere tog mere drastiske midler i brug for at komme til bunds i sagen. Det gør vi nu og vi vender hver en sten,' skriver Lene Christensen i en mail.

Bach gruppen ejer mindst 50 procent af BG Beton, mens den resterende del af selskabet er fordelt på fem personer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mand tiltalt


Hvorvidt den interne undersøgelse kommer til at have relation til Bach Gruppens påståede afpresning er uvist. Men i et anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, fremgår det, at en mand er tiltalt for forsøg på ulovlig tvang mod netop Bach Gruppen.

Det strafbare skulle være sket mellem 23. og 27. december 2019, hvor den tiltalte angiveligt truede selskabet til at indgå en forhandlerkontrakt med den tiltalte.

Skete dette ikke, truede den tiltalte ifølge anklageskriftet blandt andet med at offentliggøre beskyldninger om, at der var brugt en ulovlig betonblanding til et byggeri på Njalsgade. Byggeriet, hvis fundament nu undersøges, ligger på netop Njalsgade.

Hvorvidt den tiltalte og whistlebloweren er samme person, fremgår der imidlertid intet om.

Afviser kritik
Bach Gruppens oplevelse af en unfair behandling med meget korte svarfrister møder ikke meget sympati hos Københavns Kommune.

'Da vi modtog den anonyme henvendelse, bad vi om dokumentation fra Bach Gruppen. Vores svarfrister er som udgangspunkt typisk 1-2 uger, og får vi ikke fyldestgørende svar, forkorter vi fristerne frem mod et varsel om påbud og dernæst et reelt påbud.

'Vi bad om dokumentation ud fra de sædvanlige frister – helt efter standarden, skriver Rikke Sønderriis, Områdechef i Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen, i en mail.

Områdechef: Det var ikke fyldestgørende

Bach Gruppen giver udtryk for, at svarfristerne fra kommunens side har været urimeligt korte ikke mindst set i lyset af coronavirus. Hvad siger kommunen til den kritik?

'Da vi modtog den anonyme henvendelse, bad vi om dokumentation fra Bach Gruppen. Vores svarfrister er som udgangspunkt typisk 1-2 uger, og får vi ikke fyldestgørende svar, forkorter vi fristerne frem mod et varsel om påbud og dernæst et reelt påbud.

'Vi bad om dokumentation ud fra de sædvanlige frister – helt efter standarden, skriver Rikke Sønderriis, Områdechef i Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen, i en mail.

Bach Gruppen skriver, at de er ærgerlige over processen, idet den ifølge dem bunder i afpresning. Har kommunen været for ukritisk over for whistlebloweren?

'Kommunen er forpligtet til at reagere på henvendelser, hvor en bygning kan udgøre en potentiel risiko. I denne sag bad vi i første omgang helt standardmæssigt om dokumentation.

'Da Bach Gruppen efter vores opfattelse ikke fremskaffede den fornødne dokumentation, udstedte vi et påbud. Vi har ikke vurderet den anonyme henvendelse i substansen, men alene bedt om dokumentation, så det blev muligt at vurdere sagen.'

Bach Gruppen skriver endvidere, at de mener, at de faktisk har efterkommet påbuddene, altså har fremsendt det krævede materiale til kommunen. Erkender Københavns Kommune, at den ikke har forstået det fremsendte materiale godt nok, og at Bach Gruppen rent faktisk havde redegjort fyldestgørende for det, der blev efterspurgt i påbuddet?

'Vi mener ikke, at det fremsendte materiale var fyldestgørende dokumentation og det fulde materiale, vi havde bedt om,' skriver Rikke Sønderriis.


112 kommentarer
Vis kommentarer