Europæiske aktier faldt igen fra børsernes åbning

Uroen på finansmarkedet fortsætter. Efter en stigning på de europæiske børser tirsdag, faldt de igen onsdag

Europæiske børser dykkede umiddelbart efter åbningen onsdag, hvilket svarer til lignende fald på andre globale markeder som følge af bekymringer over Kinas økonomi.

Bank- og mineaktier viser de dårligste resultater, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det paneuropæiske FTSEurofirst 300 indeks, som steg 4,3 procent tirsdag, faldt med 2,6 procent onsdag, ligesom eurozonens Euro STOXX 50 indeks oplevede et tilsvarende fald.

FTSEurofirst oplevede mandag det værste fald på en enkelt dag siden november 2008, men det rettede sig op tirsdag, efter at beskeden om den kinesiske renteændring forhindrede et større fald på aktiemarked i landet.

Investorerne siger, at de fortsat er bekymrede over tegn på den økonomiske opbremsning i Kina og det deflationspres, der er resultatet af Kinas devaluering af valutaen yuan tidligere i august.

- Jeg tror, at den nedadgående tendens vil fortsætte, da det store billede viser en blodfattig global vækst, siger vicedirektør Richard Griffiths, Berkeley Futures.

2 kommentarer
Vis kommentarer