Finner sætter tænderne i Danmark: Køber succeskæder for megabeløb - klar på flere

To danske iværksættere er blevet mangemillionærer efter finsk selskab har købt hovedparten af deres barimperium

Cock's & Cows er sammen med The Bird solgt for 164 millioner kroner. Foto: PR
Cock's & Cows er sammen med The Bird solgt for 164 millioner kroner. Foto: PR

Det finske investeringsselskab Restamax Plc har købt den danske burgerkæde Cock's & Cows samt The Bird, der primært er kendt for at lange gin og tonic over disken.

Samlet har de to selskaber 11 restauranter fordelt over København, men fremadrettet skal der sættes fut under flere af de danske konceptrestauranter. Formentlig også i udlandet, lyder det i en pressemeddelelse fra finnerne:

- Cock's & Cows og The Bird er ekstremt succesfulde og populære koncepter, som også kan videreføres til andre lande, siger adm. direktør i Restamax, Juha Helminen.

Finnerne har ifølge Finans købt sig ind for 164 millioner kroner. Dermed kommer finnerne til at eje 75 procent af restauranterne, mens Daniel Knuttel og Lasse Jørgen Wiwe, der er danskerne bag successen fortsat vil eje en fjerdedel af aktierne.

De to har ejet selskaberne gennem Nord Gruppen, der også er medejere af Happy Helper.

The Bird er blevet solgt sammen med Cock's & Cows. Foto: PR
The Bird er blevet solgt sammen med Cock's & Cows. Foto: PR
 

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere