Fornem pris til Ekstra Bladet

Arbejdet med betalingsjournalistik på nettet udløste mediebranchens svar på en Oscar i New York

Digital Plus-chef Sune Oder er naturligvis glad for prisen. Foto: Ekstra Bladet
Digital Plus-chef Sune Oder er naturligvis glad for prisen. Foto: Ekstra Bladet

Ekstra Bladet, New York: Kære læser. Måske kender du udtrykket “ananas i egen juice” - altså at man praler en smule.

Det handler denne artikel om, og vi undskylder på forhånd.

I weekenden vandt Ekstra Bladet nemlig medieprisernes svar på en Oscar ved INMA Global Media Awards.

Den storstilede prisuddeling fandt sted i Edison Ballroom, New York, hvor mediefolk og redaktører fra hele verden var repræsenteret. 

Ekstra Bladet vandt førstepris og et glasuhyre til pokalskabet for arbejdet med betalingsjournalistik i Plus.

- Det er en kæmpe ære at vinde så prestigefyldt en pris. Mange dygtige mennesker fortjener ros i den forbindelse. Men først og fremmest er jeg bare super lykkelig over den fortjente anerkendelse til Ekstra Bladet, siger Digital Plus-chef Sune Oder om hæderen. 

Ekstra Bladets udsendte til New York rejser også hjem med en 2. plads i glas og ramme for en ambitiøs annoncekampagne på nichemediet shero.dk.

Glaspokalen, som Ekstra Bladet fik med hjem fra New York. Foto: Ekstra Bladet
Glaspokalen, som Ekstra Bladet fik med hjem fra New York. Foto: Ekstra Bladet
 

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere