Frankrig vil rejse sigtelse mod Danske Bank

En undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod Danske Bank

Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i en sag om hvidvask. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.

I en meddelelse til fondsbørsen skriver Danske Bank:

- I januar 2019 modtog Danske Bank et brev fra en undersøgelsesdommer ved den franske domstol Tribunale de Grande Instance de Praris, hvori banken blev indkaldt til afhøring relateret til den igangværende efterforskning af organiseret hvidvask af penge hidrørende fra skatteunddragelse, og hvori det er anført, at dommeren forventer at rejse sigtelse mod banken.

I meddelelsen skriver Danske Bank, at banken tidligere har bidraget til dommerens undersøgelse som et 'assisteret vidne'. Men efter dommerens brev kan banken blive sigtet i sagen.

- Brevet anfører ligeledes, at omfanget af sagen er udvidet til at omfatte transaktioner for et samlet beløb på omkring 28 millioner euro i årene 2007 til 2013, skriver Danske Bank i sin meddelelse.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen