H.C. Ørsted-efterkommere stævner det gamle Dong for nyt navn

Tipoldebørn efter videnskabsmanden H.C. Ørsted vil lægge sag an mod det gamle Dong, fordi selskabet har skiftet navn til Ørsted

Administrerende direktør Henrik Poulsen fortæller om navneskiftet til medarbejderne. Foto: ritzau/Jens Dresling
Administrerende direktør Henrik Poulsen fortæller om navneskiftet til medarbejderne. Foto: ritzau/Jens Dresling

Et navneskift for en virksomhed er aldrig helt nemt. Slet ikke for det gamle Dong, der nu hedder Ørsted.

Det danske energiselskab kan således se frem til en stævning fra tre efterkommere af videnskabsmanden H.C. Ørsted, der ikke billiger det nye navn, skriver Berlingske Business.

- Jeg synes, det er en meget stor provokation, at man gør sig synonym med Ørsted. Og det er meget krænkende. Det går virkelig tæt på ens identitet. Efterfølgende, da navnet var blevet implementeret og sat op på diverse bygninger, da var det altså meget grænseoverskridende, siger Søren Ørsted, der er tipoldebarn af H.C. Ørsted, til avisen.

Medarbejderne i det gamle Dong fik i oktober sidste år at vide, at Ørsted ville blive selskabets nye navn. Foto: ritzau/Jens Dresling
Medarbejderne i det gamle Dong fik i oktober sidste år at vide, at Ørsted ville blive selskabets nye navn. Foto: ritzau/Jens Dresling
 

Han er gået sammen med sin søster og søn om søgsmålet, som han forventer vil resultere i endnu et navneskift for energiselskabet.

Martin Barlebo, kommunikationchef hos Ørsted, mener dog ikke, at der er noget at komme efter.

- Vi har foretaget en meget grundig juridisk undersøgelse, inden vi valgte navnet, og på den baggrund er vi helt trygge ved, at vi har retten til at anvende navnet Ørsted, skriver han i en mail til avisen.

89 kommentarer
Vis kommentarer