Historisk hotel og restaurant lukker

For anden gang på under to et halvt år må Postaarden i Mariager dreje nøglen om

PR-foto: Postgaarden
PR-foto: Postgaarden

Hotel og Restaurant Postgaarden i Mariager er lukket og slukket på indtil videre ubestemt tid.

Det bekræfter indehaver Tommy Skjødt over for Ekstra Bladet.

- Banken vil ikke udvide kassekreditten, og de ville have, jeg selv skulle skyde nogle penge i. Men det var jeg ikke interesseret i, siger han til Ekstra Bladet.

Postgaarden er derfor begæret konkurs på initiativ fra Sparekassen Vendsyssel.

Tommy Skjødt overtog selv driften i oktober 2016, da hotellet var gået konkurs. Dengang aftalte han med banken, at de stod for gælden, mens han arbejde på at skabe overskud.

Det er dog ikke lykkedes, og selvom banken ifølge Tommy Skjødt havde givet ham fire år og tre måneder til at få styr på økonomien, har de altså nu valgt at trække stikket.

Han fortæller, at det var start var en hård opgave at skulle få økonomien til at løbe rundt for hotellet, der har til huse i en bygning fra 1660.

- Det er en svær bygning, for den kræver meget vedligeholdelse. Jeg har restaureret den fuldstændig og har gjort forarbejdet til, at det kunne blive bedre, men man vender ikke bare tingene til det bedre på to år, siger Tommy Skjødt.

Han har nu selv måttet ringe til alle, der har lavet reservationer på restauranten, og fortælle, at deres arrangementer nu ikke bliver til noget.

En kurator har nu overtaget det videre arbejde med konkursen, hvorfor Tommy Skjødt ikke længere har noget med Postgaarden at gøre.

- Så nu nyder jeg bare, at jeg kan holde ferie med mine børn, siger han.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere