Ikonisk direktør stopper efter 25 år

Efter at have tegnet selskabet i 25 år træder Niels Jacobsen nu væk fra William Demant Holding.

Den ikoniske direktør for William Demant Holding, Niels Jacobsen, der har stået i spidsen for selskabet i 25 år, stopper. Han bliver direktør for WDH Invest.

Niels Jacobsen blev en del af Oticon, høreapparatsproducenten, der er William Demant Holdings største aktiv, i 1992. Han blev administrerende direktør i 1998.

- Det har været en stor glæde at arbejde i koncernen og stå i spidsen for William Demant Holding, og jeg glæder mig over den positive udvikling, selskabet har været igennem de sidste 25 år.

- Nu ser jeg frem til at koncentrere min indsats i William Demant Invest, skriver Niels Jacobsen i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen omsatte Oticon for 477 millioner kroner og havde et nettoresultat på ni millioner kroner, da Niels Jacobsen kom ind. Torsdag kunne William Demant Holding præsentere en omsætning på 12 milliarder kroner.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere