Jensen Bøfhus lever på bankens nåde: Hos konkurrenten er der rekordoverskud

Den sønderjyske kæde Restaurant Flammen har parallelt med Jensens Bøfhus' nedtur oplevet stigende succes

Familien Sunddal har noget mere at smile over for tiden end Palle Skov Jensen. Foto: Anita Graversen/Jensens Bøfhus. Collage: Ekstra Bladet
Familien Sunddal har noget mere at smile over for tiden end Palle Skov Jensen. Foto: Anita Graversen/Jensens Bøfhus. Collage: Ekstra Bladet

Mens den kriseramte restaurantkæde Jensens Bøfhus i weekenden kunne præsentere et blodrødt underskud på 31 millioner kroner, så kunne konkurrenten Restaurant Flammen i stærkt kontrast fremvise et rekordoverskud på hele 32,5 millioner kroner.

Bag den står den sønderjyske mangemillionær-familie, med mor Ketty Rosenfeldt Sunddal, far Flemming og de to voksne børn, Martin og Kristina.

Siden de åbnede den første Restaurant Flammen i 2009, har den spredt sig som en landsdækkende steppebrand og i den grad forgyldt familien.

Alene de sidste tre år har de tjent mere end 75 millioner kroner til firmaet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Vores styrke er, at vi er arbejdsfolk – Flemming kommer fra en slagterifamilie og har selv arbejdet på akkord på slagteri. Og jeg fra et landbrug, så vi ved, hvad det betyder at knokle. Derfor værdsætter vi vores fantastiske personale, sagde Ketty Rosenfeldt Sunddal sidste år til Ekstra Bladet.

Bøfkonge træder tilbage
Hos Jensens Bøfhus hedder direktøren ikke længere Palle Skov Jensen. I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet bekendtgjorde den skrantende bøfkonge, at han ville træde tilbage og overlade direktørjobbet til Dorte Gleie fra Den Blå Planet.

Efter mange år i træk med store millionunderskud nærmer egenkapitalen sig et stort rundt nul, og Bøf-Palle skal derfor ud at finde ny kapital, hvis banken mister troen på foretagendet. De har 160 millioner kroner til gode i et lån, som udløber til august.

- Vi kan ikke blive ved med at køre med underskud. Det kan ingen forretning. Men processen med at ændre forretningen har kostet langt mere, end jeg havde forestillet. Det er dyrt at lukke restauranter og sige farvel til ansatte. Men vi er tæt på målet, og vi tror på, at forretningen giver overskud i 2018, siger Palle Skov Jensen til Børsen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Flammens direktør Elias Tychsen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Pressefoto Vagthund Jensen's vs. Flammen: Blodig bøfkrig giver stort tab

245 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere