Juice-kæde vokser i vanvittigt tempo: Åbner 50 butikker på et år

Den danske juicekæde fortsætter sin imponerende vækst. Bare på et enkelt år har man åbnet 50 nye butikker rundt om i verden

Joe & The Juice vokser i et tempo, der nærmest kan give åndenød. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Joe & The Juice vokser i et tempo, der nærmest kan give åndenød. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Danmarks største juicekæde fortsætter med at udbygge forretningen rundt om i verden i voldsomt tempo.

I det spritnye 2016-regnskab for selskabet bag Joe & The Juice, Joe & The Juice Holding, er omsætningen således steget fra 400 millioner til 550 millioner på et enkelt år, hvilket svarer til en stigning på 36 procent.

Samtidig har man åbnet 50 butikker rundt om i verden, heriblandt i USA og Australien, fremgår det af regnskabet, som ledelsen er 'meget tilfreds' med.

Siden da har man kun fortsat med at åbne butikker. Ved regnskabet udløb opererede man med 157 butikker, men på nuværende tidspunkt er det tal vokset til 189 ifølge juicekædens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kaspar Basse var i sin tid med til at stifte Joe & The Juice. Nu er han blevet mangemillionær. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Kaspar Basse var i sin tid med til at stifte Joe & The Juice. Nu er han blevet mangemillionær. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Underskud
Lidt malurt i bægeret er der dog også i regnskabet. Årets resultat endte således med et minus på 15 millioner kroner.

Det skyldes ifølge ledelsen, at man tilbage i november lavede om på koncernens konstruktion, da den amerikanske kapitalfond General Atlantic købte sig ind. I den forbindelse stiftede man selskabet JTJ Heartbeat A/S og frigav samtidig midler til aktionærerne som led i et aktietilbagekøbsprogram.

I løbet af året har der da også været problemer med hygiejnen i Joe & The Juice-butikkerne i Danmark, hvilket du kan læse mere om her.

Kendte erhvervsfolk
Den danske juicegigant fik i slutningen af året ny mand for bordenden - den tidligere topchef for B&O, Tue Mantoni.

Derudover tæller Joe & the Juice-bestyrelsen nu også den kendte filosof og erhvervsmand Morten Albæk, der er næstformand i Brøndby og tidligere var en del af Vestas-ledelsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Albæk er sammen med Tue Mantoni blevet en del af bestyrelsen i Joe & the Juice i løbet af 2016. Foto: Michael Hansen/Polfoto
Morten Albæk er sammen med Tue Mantoni blevet en del af bestyrelsen i Joe & the Juice i løbet af 2016. Foto: Michael Hansen/Polfoto

Ejer forgyldt
Stifteren af Juice-kæden, Kaspar Basse, er stadig en meget aktiv del af forretningen. Han scorede i forbindelse med General Atlantics medejerskab en solid personlig gevinst. Senest kom han ud med et overskud på 288 millioner kroner i sit personlig selskab Kab Aps.

Det er ikke første gang, at juice-stifteren forgyldes ved at sælge nogle af sine aktier, og formuen er da også blevet så stor, at han blandt andet har kunnet købe en 474 kvadratmeter stor lejlighed på Store Strandstræde i hjertet af København.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan ser den eksklusive lejlighed ud. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
Sådan ser den eksklusive lejlighed ud. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
 

Den har han nu forsøgt i noget tid at få solgt for 50 millioner kroner, men da det ikke er lykkedes, er den nu blevet sat til leje for 100.000 kroner om måneden.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere