Karsten Ree spiller højt spil: Satser 900 mio på selskab

Den farverige milliardær har endnu engang haft et godt år med et overskud på mere end 300 millioner kroner

Selvom Karsten Ree har overskud i sit firma, så går han stadig meget op i hvad han bruger sine penge på. Blandt andet toiletpapir! Hør mere her

Erhvervsmanden Karsten Ree er bestemt ikke bange for at investere store beløb i satsede foretagender.

Han gjorde det med Amagerbanken i 2009, som kostede ham 800 millioner kroner. Og han gjorde det med den finske mobilgigant Nokia i 2012, hvilket han tjente en lille halv milliard på.

I efteråret 2014 satsede han så stort igen på den kinesiske teknologiaktie Alibaba, der kan beskrives som en blanding mellem Den Blå Avis (hans gamle selskab red.) og Amazon.

– Beløbsmæssigt ligger jeg også meget tungt i Allibaba. Den vil jeg gerne se lave noget morsomt, sagde han til Ekstra Bladet sidste år.

Nu afslører han så overfor Børsen i dag, at han har investeret næsten halvdelen af sine selskabers samlede formue i den kinesiske aktie.

Til spørgsmålet om, hvor meget han har smidt i aktien, svarer han:

- 900 mio. kr., tror jeg. Det ligger og skvulper i det lag der.

Investeringen har dog indtil nu ikke været en stor succes. Tværtimod.

Da Ree købte aktierne lige efter børsnoteringen stod kursen til omkring 95 dollar. Siden da er den gået op og ned. I 2014 toppede den i kurs 120, mens den i efteråret 2015 var helt nede på 57. I dag står den i 79.

Karsten Ree og Oddset-Janni ved deres bryllup på Rudersdal Rådhus. (Foto: Jan Unger). Danske kendte - 4. jan. 2016 - kl. 19:51 Karsten Ree efter kræftsygdom: Sådan har jeg det nu

Stort overskud

Trods Alibabas manglende succes i 2015, så kan Karsten Ree alligevel præsentere et solidt overskud fra sine tre selskaber. Det skyldes de andre aktier, han har i porteføljen.

Mens det samlede resultat for de tre holdingselskaber, Karsten Ree Holding A, B og C ramte 323 millioner kroner i 2015, så er den samlede formue i selskaberne tæt på at nå de to milliarder kroner, som også var tilfældet inden finanskrisen.

I 2014 delte Ree ud af formuen til sine fire voksne børn igennem selskabet Karsten Ree Holding B, hvor formuen i dag er på 1,4 milliarder kroner. Han ejer dog stadig stemmemajoriteten i arvingernes selskab.

Se også: Karsten Rees søn bliver direktør i familiens vigtigste selskab

Karsten Ree har sikret sine fire børns fremtid ved at give dem ejerandele i sit forretnings-imperium. Magten sidder han dog stadig selv med. Den 25 år yngre kone, Janni, får dog intet af rigmandens formue. (Foto: Philip Davali) Kendte Kræftramt Ree deler ud af formuen: Sådan fordeles guldet

Har tabt på safari

Derudover ejer han de to øvrige holdingselskaber selv - heriblandt Karsten Ree Holding A.

Her ligger dyreparken Ree Park - Ebeltoft Safari, som i 2015 havde et minus på fire millioner kroner. Det samme tabte han på rejseselskabet Ree Park Travel, som ejer Karen Blixen Camp i Kenya.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Karsten Ree, men det er ikke lykkedes.

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere