Kendisfirma skal udlevere mystiske kontrakter

Kriseramte ACT.Global er blevet bedt om at udlevere flere kontrakter til Erhvervsstyrelsen, som lige nu er ved at undersøge selskabet for urent trav

ACT.Global med direktør Carsten Jensen i spidsen er siden februar 2019 blevet undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
ACT.Global med direktør Carsten Jensen i spidsen er siden februar 2019 blevet undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Det kriseramte selskab ACT.Global - med fodboldkoryfæer som Henrik 'Store' Larsen og Jakob Friis-Hansen i ejerkredsen - bliver på femte måned gransket af Erhvervsstyrelsen.

For at finde ud af, om der er foregået noget ulovligt kræver myndigheden nu, at ACT.Global og direktør Carsten Jensen udleverer flere store kontrakter.

Artiklen fortsætter under billedet...

ACT.Global holder til i denne bygning på Amager. Foto: Jonas Olufson
ACT.Global holder til i denne bygning på Amager. Foto: Jonas Olufson
 

De omtalte kontrakter er blevet indregnet i selskabets regnskaber som en indtægt. Men Erhvervsstyrelsen er skeptisk: For pengene er aldrig kommet ind i selskabets kasse. 

'Styrelsen vil afklare, om der som udgangspunkt var det fornødne grundlag for, at ACT.Global kunne indregne indtægter på det tidspunkt, hvor der faktisk skete indregning', skriver Erhvervsstyrelsen i en mail til selskabet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

For at undersøge sagen nærmere er ACT.Global - der udvikler midler til bekæmpelse af bakterier - desuden blevet bedt om sende 'al relevant korrespondance' til Erhvervsstyrelsen.

Se også: Finansdirektør stopper i kriseramt kendisfirma

Gigantisk underskud
ACT.Global har i et tidligere regnskab indregnet de omtalte kontrakter som en stor millionindtægt.

Men da pengene aldrig kom kassen, blev selskabet i sit seneste regnskab - fra januar 2020 - nødt til at nedskrive værdien til et rundt 0. Det var en stærkt medvirkende årsag til, at der i regnskabet var et underskud på svimlende 120 millioner kroner.

Få måneder tidligere havde direktør og storaktionær Carsten Jensen ellers bebudet, at selskabet ville komme ud et stort millionoverskud.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

I kølvandet på det store underskud piblede de negative historier om ACT.Global frem i pressen. Og flere bestyrelsesmedlemmer, investorer samt ledende ansatte er nu flygtet fra selskabet.

Hovedpersonen Carsten Jensen har i månedsvis forholdt sig tavs. Men i en mail til Ekstra Bladet afviser han nu, at de omtalte kontrakter skulle være suspekte.

'ACT.Global har ikke misligholdt sine kontrakter,' skriver han og tilføjer, at selskabet regner med at få indtægter fra kontrakterne i løbet af 2020.

Derudover ønsker han ikke at kommentere dialogen med Erhvervsstyrelsen.

Se også: Mystik om kendisfirmas bakteriedræber

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at ACT.Global har rod i økonomien: I sit regnskabet for perioden 2015/16 fremviste selskabet først et overskud på 12,5 mio. kr., men det blev siden ændret til et underskud på 19,7 mio. kr.

Direktør Carsten Jensens forklaring på kovendingen på 32,2 mio. mio. kr. er mildest talt opsigtsvækkende.

'Vi konstaterede fejl og besvigelser i kontrakter m.v., som kunne henføres til en betroet medarbejder. Denne medarbejder er i øvrigt blevet bortvist i denne forbindelse,' har han tidligere forklaret i en mail til Ekstra Bladet - uden at konkretisere det nærmere.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

På pengejagt midt i krise

De seneste måneder har ACT.Global befundet sig i stor krise: Selskabet granskes af myndighederne, har kæmpe underskud, ligesom flere nøglefigurer har forladt skuden.

Men stifter og direktør Carsten Jensen har ikke opgivet håbet.

Artiklen fortsætter under billedet...

EM-helten Henrik 'Store' Larsen er både ansat og investor i ACT.Global. Foto: Jonas Olufson
EM-helten Henrik 'Store' Larsen er både ansat og investor i ACT.Global. Foto: Jonas Olufson
 

Selskabet har tidligere modtaget en investering på et trecifret millionbeløb fra en stribe investorer, og nu er han gået på jagt efter flere penge.

'Vi er i dialog med flere interesserede parter, og vi forventer at rejse et større millionbeløb,' skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

- Jeg har opgivet
Det er dog ikke alle investorer, som har tiltro til direktøren og hans selskab.

For et par måneder siden fortalte investoren Klaus Fischer, at han havde mistet troen på ACT.Global.

- Jeg har opgivet selskabet. Jeg har bare et stykke værdiløst papir tilbage, sagde han i den forbindelse til Ekstra Bladet.

Se også: Investor har opgivet kriseramt kendisfirma

13 kommentarer
Vis kommentarer