Kendt erhvervsduo med ulovligt lån på 15 millioner

Ejendomsinvestorerne Lars Thylander og Michael Kaa Andersen har betalt bøde efter politianmeldelse af ulovligt lån på 15 millioner kroner

En række kendte danskere har ligeledes optaget ulovlige aktionærlån. Se her, hvordan de gjorde. Foto: Linda Johansen, Mogens Flindt, Klavs Bo Christensen, Per Arnesen. Redigering: Kristian Hansen

De to kendte ejendomsinvestorer Lars Thylander og Michael Kaa Andersen har været med til hæve knap 15 millioner kroner i deres fælles selskab som et ulovligt aktionærlån.

Det fremgår af 2017-regnskabet for EI Invest Berlin 1 Aps, som de to erhvervsfolk var de primære ejere af med en samlet andel på 57 procent. De øvrige ejerandele vat ejet af blandt andre nogle familiemedlemmer.

Lars Thylander har samtidig fungeret som direktør, mens Michael Kaa Andersen har været bestyrelsesformand i firmaet, som nu er lukket ned.

Lars Thylander har været i ejendomsbranchen i mange år. Foto: Kristian Linnemann
Lars Thylander har været i ejendomsbranchen i mange år. Foto: Kristian Linnemann
 

Politianmeldelse
Selvom pengene er blevet tilbagebetalt er forholdet efterfølgende blevet politianmeldt af Erhvervsstyrelsen. Det skete for knap et år siden i begyndelsen af 2019, viser anmeldelsen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Selskabet blev lukket ned i foråret 2019, men lukningen startede allerede i sommeren 2018, da pengene blev betalt tilbage.

Efter selskabet i 2012 solgte deres berlinske ejendomsportefølje, der bestod af mere end 4000 lejligheder og 63 erhvervslejemål, til et tysk selskab, har der ikke været den store aktivitet i virksomheden.

Men i forbindelse med salget tilbageholdte den tyske køber et større beløb til dækning af risiko for tab vedrørende moms og skat. Dem ville Lars Thylander og Michael Kaa Andersen have udbetalt.

Efter flere års venten fik de medhold i skattetvisten, og der strøg herefter 18,8 millioner kroner ind på kontoen. Det ulovlige lån blev taget herfra.

5 trin: Forstå ulovligt aktionærlån

1. En person ejer enten helt eller delvist et firma. Han vil gerne trække en million ud til sig selv.

2. Hvis han skal følge loven, så udbetaler han pengene som løn eller udlodder det som udbytte ved en generalforsamling. Dermed får Skat også sin del.

3. Men i stedet udbetaler han pengene direkte til sig selv og slipper dermed for at betale skat.

4. Hvis firmaet efterfølgende går konkurs, kan det samtidig være meget svært for kreditorerne at få det ulovlige aktionærlån tilbagebetalt.

5. Hvis en revisor gennemgår firmaets regnskab har han pligt til at anmærke det ulovlige lån. I de fleste tilfælde undersøger Erhvervsstyrelsen dog ikke sagen nærmere.

Tim Christensen ønsker ikke at kommentere historien om at hans mange ulovlige lån. Foto: Jonas Olufson Kendte Tim Christensen har taget ulovlige lån for millioner i årevis

Michael Kaa Andersen er en kendt ejendomsinvestor. Foto: Mik Eskestad
Michael Kaa Andersen er en kendt ejendomsinvestor. Foto: Mik Eskestad
 

Lars Thylander: Det var ikke et ’rigtigt’ ulovligt aktionærlån

Ejendomsinvestoren Lars Thylander er ærgerlig over sagen, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Vi havde et firma til at administrere selskabet, og de udbetaler så pengene, som vi skulle have ud i udbytte, inden generalforsamlingen. Man skulle bare have holdt generalforsamlingen og så udbetalt pengene. Men da det sker før, bliver det jo teknisk set et ulovligt aktionærlån, siger han.

Han anerkender, at der er tale om en stort beløb, men mener ikke, at det er et ’rigtigt’ aktionærlån.

- Selskabet var i og for sig bare en bankkonto. Der var ikke nogen aktivitet eller nogen gæld, og det var under afvikling, siger han og fortsætter:

- Det var vores egne penge, som vi alligevel skulle have ud i udbytte. Men det bliver gjort forkert, og det er selvfølgelig rigtig irriterende. Vi stod jo ikke og manglede dem. De kunne bare have stået i selskabet. Derfor betaler vi også bøden til politiet. Og så er den sag afsluttet.

- Men generelt er det vel også nemt at sige, at man alligevel ville have udloddet det?

- Det er klart, det kan enhver idiot sige. Men man bliver også nødt til at forholde sig til, om der var kreditorer og aktivitet i firmaet, hvilket der ikke var. Og om det var aktionærernes egne penge, som det jo var.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Michael Kaa Andersen, som støtter op om Lars Thylanders beskrivelse af sagen.

I den seneste tid har Ekstra Bladet kunne fortælle flere historier om ulovlige aktionærlån. Blandt andet at rockmusikeren Tim Christensen i årevis har optaget ulovlige lån for millioner, hvilket har medført to politianmeldelser. 

Tim Christensen ønsker ikke at kommentere historien om at hans mange ulovlige lån. Foto: Jonas Olufson Kendte Tim Christensen har taget ulovlige lån for millioner i årevis

Erhvervsnyheder - 28. feb. 2020 - kl. 20:13 Milliardærklub-medlem politianmeldt efter ulovlige millionlån

54 kommentarer
Vis kommentarer