Kendt som Danmarks rigeste kommunikationschef: Nu stopper han

Karsten Anker Petersen blev forgyldt på børsnoteringen Nets, og efter mindre end tre år stopper han som kommunikationschef 

Karsten Anker Petersen kom til Nets fra en lignende stilling i Dong Energy i 2014. Nu stopper han som kommunikationschef efter en særdeles lukrativ ansættelse. Foto: Ole Frederiksen/Polfoto
Karsten Anker Petersen kom til Nets fra en lignende stilling i Dong Energy i 2014. Nu stopper han som kommunikationschef efter en særdeles lukrativ ansættelse. Foto: Ole Frederiksen/Polfoto

Karsten Anker Petersen blev i forbindelse med børsnoteringen af Nets kendt som 'Danmarks rigeste kommunikationschef', da han blev forgyldt med millioner grundet et lukrativt aktieprogram.

Efter mindre end tre år på posten, har han nu valgt at stoppe, meddeler han på Facebook ifølge Finanswatch.

- Kære FB-venner, Jeg har besluttet mig for at stoppe som Kommunikationschef hos Nets. Det har været udfordrende, lærerigt og spændende at være kommunikationschef og en del af ledelsesteamet i Nordens absolut førende virksomhed indenfor digitale betalinger. Men nu er det snart tid til at prøve nye udfordringer, skriver han.

Op til børsnoteringen af Nets kom det frem, at højtstående medarbejdere ville kunne score enorme millionbeløb grundet deres aktieoptioner.

Vagthund Her er hele det store netværk bag Dong-handlen

35 mio.
En af dem var Karsten Anker Petersen, som var kommet til Nets fra en lignende stilling i Dong Energy i 2014.

Ifølge Berlingske havde han investeret 390.000 kroner i det nye aktieprogram, som i januar blev vurderet til at være omkring 35 millioner kroner værd. Overfor avisen var han dengang ikke meget for at snakke om sin store gevinst.

- Det er korrekt, at det drejer sig om 35 mio. kr. Hvor meget jeg er værd, må andre vurdere. Jeg fik mulighed for at lave en investering, og den investering er heldigvis gået rigtigt godt, og det er jeg utroligt glad for, sagde Karsten Anker Petersen til Berlingske.

Se også: Selv pressechefen ligger til +30 mio afkast

Topchef blev topscorer
Han er dog langt fra den eneste medarbejder i Nets, der har tjent tykt på børsnoteringen. Ud af de 70 medarbejdere der har investeret i aktieprogrammet, blev topscoreren topchef Bo Nilsson, der ved noteringen stod til at tjene ca. 675 mio. kroner.

Siden da er beløbene dog faldet i takt med, at aktierne i Nets har tabt værdi.

Karsten Anker Petersen stopper med udgangen af august, og hvad han derefter skal lave er uvist. Ifølge Facebook-opslaget vil han ikke endnu ud med sine planer.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere