Kendt topadvokat kan miste bestalling

Karoly Németh, der har været advokat i et hav af højprofilerede sager - ofte når kendte har været i problemer - kan ende med at miste retten til at arbejde som advokat efter mange klagesager

Karoly Németh er kendt som 'det juridiske baseballbat'. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Karoly Németh er kendt som 'det juridiske baseballbat'. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

En af landets mest kendte og farverige advokater kan risikere at miste sit levegrundlag.

Det er den 78-årige Karoly Németh, som efter ni klager på ti år og bøder for mere end 400.000 kr., står til at miste sin advokatbestalling, hvis Advokatnævnet får sin vilje.

Det skriver Berlingske.

Men det er de seneste klager fra den tidligere stasi-agent Jan Aage Jeppesen, som Németh tidligere har fået en bøde på 100.000 kr. for at kalde 'en stasi-stikker uden ære', der tilsyneladende har fået rådet til at gå videre med sagen.

Németh har ikke nogen kommentarer til sagen, men det har han hans advokat Preben Kønig.

- Der er jo langtfra tale om, at Karoly Németh ikke driver sin advokatforretning forsvarligt. Han har ikke forgrebet sig på klientkontoen, forhalet sager eller undladt at betale sin ansvarsforsikring, som vi ser i typiske sager, hvor advokater fratages bestallingen. Med en enkelt undtagelse handler klagerne om, at Németh udtrykker sig anderledes end andre advokater, siger han til Berlingske og erkender samtidig, at hans klient er en 'temperamentsfuld herre'.

Modstanderen Jan Aage Jeppesen mener derimod, 'det var på høje tid', at Advokatnævnet gik efter Németh.

- Det burde være sket for lang tid siden i betragtning af striben af klagesager mod Karoly Németh. Advokater som ham er med til at ødelægge advokatstandens ry, siger han.

48 kommentarer
Vis kommentarer